Sikkerhedskopiering betyder, at der tages en kopi af data. Ud fra denne kopi kan data genskabes, hvis de originale data skulle gå tabt. Der findes flere måder at sikkerhedskopiere på, bl.a. ved at gemme data på fx dvd, cd-rom eller usb-stik. En anden mulighed er at benytte sig af online backup, som har den fordel, at sikkerhedskopieringen foregår løbende og automatisk.