Må en garantireparation koste penge?
81%
Hvis det under en garantireparation viser sig, at du selv er skyld i at apparatet er gået i stykker, skal forhandleren indhente din accept til at reparere, hvis han ønsker, at du selv skal betale. Gør han ikke det og reparerer varen uden accept, kan han ikke efterfølgende forlange betaling.
Spørgsmål:
Jeg indleverede mit fotografiapparat til forhandleren, fordi det ikke virkede. Der er stadig garanti på apparatet, og forhandleren sendte det ind til en garantireparation, og det blev repareret. Problemet er, at jeg selv skal betale reparationen, fordi apparatet har fået fugt, hvilket ikke er omfattet af garantien. Kan de tage penge, når der stadig er garanti på apparatet?
Svar:
Hvis forhandleren sender apparatet til reparation under garantien, og værkstedets undersøgelse afslører, at du selv er skyld i fejlen, således at garantien ikke dækker, skal du kontaktes, inden værkstedet gør mere ved apparatet. Værkstedet skal via forhandleren kontakte dig og give besked om, at garantien ikke dækker, samt at du selv skal betale reparationen. Du skal have oplyst en pris, så du kan svare på, om du vil acceptere en reparation.
I denne sag er der uden videre repareret, og du er efterfølgende blevet præsenteret for en regning. Det kan forhandleren ikke, idet apparatet er i orden nu, og dermed er din mulighed for at bevise, at du havde ret til en gratis garantireparation væk.