Spørgsmål:
For otte måneder siden købte jeg en barnevogn, som jeg tog i brug to måneder senere. Vognen har gummihjul, som blev pumpet ved købet, men som ikke er blevet pumpet siden. Forleden eksploderede det ene hjul, mens vognen stod stille, og min søn lå og sov i den. Jeg klagede både i butikken og til producenten, da jeg mente, at der måtte være noget galt med hjulet, og det giver cykelsmeden mig også ret i. Men begge steder bliver jeg afvist. Hvad gør jeg for at slippe for en ekstraudgift på 500 kr. til et nyt hjul?
Svar:
Du kan kun forlange, at sælgeren betaler hjulet, hvis det kan bevises, at der fejl som også var der, da du købte vognen. Da det er mere end 6 måneder siden, du købte vognen, skal du selv bevise, at hjulet er defekt. Det kan du eventuelt få Forbrugerklagenævnet til at prøve at hjælpe dig med. Det er derfor vigtigt, at du gemmer det ødelagte hjul. Sådan en skade kan sikkert også opstå på grund af brugen, men her giver cykelsmeden dig ret i, at der er noget galt med hjulet.
Listen af spørgsmål og svar opdateres jævnligt ud fra de spørgsmål, som Forbrugerstyrelsen modtager via telefonhotline, klagesager etc.
Sidst opdateret:
27. juli 2009
Giv din vurdering af denne side