Spørgsmål:
Vi har et spørgsmål vedrørende en seng. Forhandleren havde givet en pris på 32.500 kr., hvilket også fremgik af faktura og bestillingsseddel. Senere samme dag, ringer forhandleren og siger, at man alligevel ikke kan sælge sengen til den pris. Nu koster den 37.500 kr. Kan forhandleren godt gøre det?
Svar:
En aftale er som udgangspunkt en aftale. Og da I har fået ordrebekræftelse samt faktura udleveret, kan butikken ikke pludselig ændre i prisen, med mindre det er åbenlyst for forbrugeren, at der er tale om en fejl. Butikken skal derfor sælge sengen til den oprindelige pris. Hvis ikke den vil det eller vil udlevere sengen, kan Forbrugerklagenævnet muligvis behandle sagen.
Læs mere om prisoplysninger
Listen af spørgsmål og svar opdateres jævnligt ud fra de spørgsmål, som Forbrugerstyrelsen modtager via telefonhotline, klagesager etc.
Sidst opdateret:
5. november 2007
Giv din vurdering af denne side