Svar:
Hvis du bruger et par spinkle selskabssko til hverdagsbrug, kan du ikke forvente at få ret i en klage over, at de ikke holder særlig længe.
Det samme gælder, hvis du snører dine sko og støvler på en anden måde, end de er beregnet til, eller hvis du har for vane at træde dine sko og støvler af uden at snøre dem op eller lyne lynlåsen helt ned, så de slides forkert.
Men hvis fejlen ikke skyldes forkert brug, har du ret til at få dem repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har du ret til at få pengene tilbage.
Det kan du gøre
- Klag altid til forretningen hurtigst muligt, når du opdager fejlen.
- Lad være med at bruge skoene, efter du har opdaget fejl eller skader.
- Bliver problemet ikke løst, kan du oprette en klage i Forbrugerklagenævnet, hvis skoene eller støvlerne har kostet mindst 500 kr.
Listen af spørgsmål og svar opdateres jævnligt ud fra de spørgsmål, som Forbrugerstyrelsen modtager via telefonhotline, klagesager etc.
Sidst opdateret:
9. december 2011
Giv din vurdering af denne side