Svar:
Hvis du efter købet opdager, at der er givet forkerte oplysninger om synsdatoen, vil det være en mangel ved bilen, da den så ikke er som lovet.
Hvad det vil give dig ret til, vil afhænge af, hvad det betyder for bilens værdi. Hvis bilen i øvrigt er som aftalt, kan du muligvis kræve et afslag svarende til prisen på et syn. Hvis bilen slidt meget ned og ikke kan bestå et syn uden store udgifter, kan du i nogle tilfælde hæve købet.
Du skal være opmærksom på, at bilen normalt vil blive indkaldt til ordinært syn med faste intervaller - også selvom bilen i perioden har været til et ekstraordinært syn, fx i forbindelse med et salg.
Det kan du gøre
- Klag altid først til sælgeren.
- Hvis du ikke kan blive enig med forhandleren kan du klage til Forbrugerklagenævnet, hvis bilen har kostet 10.000-100.000 kr. Hvis bilen har været dyrere, kan du klage til Ankenævnet for biler.
Listen af spørgsmål og svar opdateres jævnligt ud fra de spørgsmål, som Forbrugerstyrelsen modtager via telefonhotline, klagesager etc.
Sidst opdateret:
22. november 2011
Giv din vurdering af denne side