Gå til resume Gå til indhold

Lykkearmbånd blev hurtigt slidt

Nyhed

En forbruger købte et lykkearmbånd, der, ifølge brochuren, skulle bæres hele tiden. Hurtigt viste det sig dog, at armbåndet ikke kunne holde til at blive brugt så meget. Det havde forbrugeren ellers krav på at få at vide, da han købte armbåndet, lyder det fra Forbrugerstyrelsen.

Gå til indhold

Den erhvervsdrivende skal oplyse om særlige forhold, der har betydning for din brug af en vare. Det viser en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor en forbruger købte et lykkearmbånd til sin kone. I brochuren stod der, at lykkearmbåndet skulle bæres hele tiden og ”være en del af ejeren”.

Lykken varede dog kun ganske kort. De sten og figurer, der udgjorde armbåndet, blev nemlig slidte og rustrøde, og armbåndet kunne ikke holde til at blive brugt hele tiden.

Forbrugeren klagede derfor til den erhvervsdrivende, som afviste klagen med, at der var tale om almindelig slitage. Sagen endte i Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren fik medhold i sin klage. Han kunne efterfølgende ophæve købet.

- Det fremgår af brochuren, at armbåndet skal bæres hele tiden. Den sagkyndige har dog vurderet, at det ikke er muligt, da armbåndet har vist sig ikke at kunne klare almindelig brug. Den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at armbåndet ikke tåler at blive båret hele tiden. Derfor har Forbrugerklagenævnet vurderet, at der er tale om en mangel, siger jurist i Forbrugerstyrelsen, Zenia Voss.

Hun peger i øvrigt på, at det er den erhvervsdrivende, som hæfter over for forbrugeren, selvom det er producenten, der har udformet brochuren. Det skyldes, at købet er indgået mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende.

Om oplysningspligt:

  • Den erhvervsdrivende skal oplyse om særlige forhold ved en vare, der kan have betydning for køberens brug af den. Det er altid bedst, at oplysningerne gives på skrift.
  • De særlige forhold kan vedrøre vedligeholdelsen af varen, brugen af den osv.
  • Hvis den erhvervsdrivende forsømmer at oplyse om særlige forhold ved vare, betragtes det som en mangel, som sælgeren hæfter for.
  • Selvom det er producenten, der i informationsmaterialet giver urigtige oplysninger om varen, er det sælgeren, der hæfter over for forbrugeren.
  • Læs mere om mangler ved varer på forbrug.dk.
Sidst opdateret:   12. maj 2010
 
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Telefon: 41 71 50 00
Direkte: 32 66 92 61
Mail: zevo@kfst.dk
 
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Sælgeren har som udgangspunkt ét forsøg til at reparere din mobil, men der er undtagelser. Lær, hvad dine rettigheder er i forbindelse med reparation.
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.