Du modtager en mail, hvor der står: ”Du har afgivet en forkert adgangskode tre gange. Gå derfor ind på vores hjemmeside via dette link, og opdatér din kode.”
Måske reagerer du straks på mailen, går ind på hjemmesiden og opdaterer dine oplysninger. Men det er nok fornuftigt at lade være. Er det en såkaldt phishing-mail, har den kun ét formål: at lokke personfølsomme oplysninger ud af dig, som kan misbruges til fx at trække penge fra din konto.
Phishing bliver mere og mere udbredt. Tal fra DK-Cert, som er et varslingscenter for it-sikkerhed, viser, at antallet af danske malware- og phishing-sider er fordoblet fra 2010 til 2011.*
Modtager du en mail om, at du fx har oplyst en forkert adgangskode og nu skal opdatere den, så svar ikke, før du ved, om mailen er ægte eller ej.
”Det kan være svært at se, om en phishing-mail er ægte eller falsk. Se derfor efter ting, som virker mistænkelige. Hvis mailen er fyldt med stavefejl og underlige ordvalg, så kan det være, fordi den er oversat i Google Translate, og det er en god indikator for, at der kan være en svindler på spil,” siger specialkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Henrik L. Sedenmark.
Har du ikke været i kontakt med virksomheden, som har sendt dig mailen, er det nemt at gætte sig til, at den er falsk. Men har du været i kontakt med virksomheden, kan du komme i tvivl.
”De fleste virksomheder, som bruger adgangskoder og lignende, vil normalt aldrig sende sådan en type mail ud til dig, hvis der er opstået problemer,” siger Henrik L. Sedenmark.
Han tilføjer, at man også bør tjekke, om mailen er sendt fra for eksempel en hotmail- eller gmail-adresse.
”Det er de færreste reelle virksomheder, der vil kontakte deres kunder via den type adresser,” fastslår han.
Det skal du være opmærksom på:
- Mange mails kan se ægte ud. Det samme gælder de hjemmesider, som de linker over til. Se derfor efter fx stavefejl, og tjek webadressen på den hjemmeside, du bliver linket hen til.
- Tjek, om mailen er sendt via hotmail, gmail eller lignende adresser. De færreste reelle virksomheder ville bruge den type adresser til at kontakte deres kunder.
- Vær opmærksom på, at de fleste virksomheder, som har adgangskoder og lignende, normalt aldrig vil kontakte dig via sådan en type mail.
- Kontakt virksomheden, inden du gør noget. De fleste virksomheder vil gerne advares, hvis der er falske mails i omløb. Kontakt virksomheden på dens officielle telefonnummer eller mailadresse og ikke på de kontaktoplysninger, der står i mailen.
- Har du reageret på mailen og opdateret eller bekræftet dine oplysninger, så spær straks for den konto eller aftale, mailen vedrører.
- Hold løbende øje med dine konti, og kontakt din bank eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder.
Kilde: forbrug.dk
For yderligere oplysninger kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressesekretariat på tlf. 41 71 50 98.
*Malware (malicious software) på dansk ”skadelig software”. Malware er software, som bliver installeret på din computer, og som fx kan bruges til at udsende vira eller til at stjæle personfølsomme oplysninger.
Undgå fusk, lusk & fælder
Gode tilbud kan man oftest sige roligt ja til. Lidt for gode tilbud bør man tage sig i agt for. Forbrug.dk sætter sommeren over fokus på de situationer, hvor forbrugerne bør være særligt på vagt for at undgå fuskede og luskede tilbud.
Sidst opdateret:
19. juli 2012