For at opnå Blomsten skal et produkt vurderes ud fra særlige miljøhensyn, som fx energiomkostninger ved produktion, miljøbelastning ved brug og anvendelsen af kemikalier.
Mærket blev lanceret i 1992 af EU-Kommissionen. Blomsten anvendes i hele Europa. Der er i dag over 3000 produkter, der er mærket med Blomsten eller Svanen i Danmark. Blomsten administreres af Miljømærkning Danmark, der er en selvstændig del af Dansk Standard.
Blomsten er ikke et økologisk mærke.
Blomsten garanterer i følge Miljømærkning Danmark:
- At produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags.
- At kvalitet og funktion er mindst lige så god som for andre produkter.
- At der er taget hensyn til din sundhed, fx at varen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.
Læs mere om Blomsten på Miljømærkning Danmarks hjemmeside
Sidst opdateret:
27. juni 2011