Guide om reparationer

En erhvervsdrivende må højst opkræve tre rykkergebyrer. De må højst koste 100 kr. stykket, og der skal gå mindst 10 dage mellem hver. Offentlige myndigheder må opkræve op til 250 kr. i rykkergebyr.

Et påkrav er en form for rykkerbrev, hvor du stiller krav til en sælger, reparatør eller lignende om et eller andet. Det kan fx være sidste frist for levering af en bestilt vare, der er blevet forsinket, eller et krav om, at en langvarig reparation afsluttes.

Når du får udført et stykke arbejde efter regning, kan du forlange at få en regning, der er så tilpas tydelig, at du har mulighed for at kontrollere, hvad de enkelte dele af arbejdet har kostet.

”Pengegæld er bringegæld”, siger man. Det betyder, at du selv aktivt skal sørge for at betale dine regninger til tiden. Det gælder uanset, om du har modtaget et girokort eller ej.

Få altid en klar, skriftlig aftale, når du tegner et abonnement. Og læs vilkårene grundigt igennem, inden du skriver under. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser.

Hvis du vil klage over en reparation, kan du under "Dine klagemuligheder" se, hvem du kan klage til. Her kan du også se, hvad du kan klage over, få hjælp til at skrive klagebreve til den erhvervsdrivende, og du kan udfylde et klageskema til Forbrugerklagenævnet.

Det kan være svært for en almindelig forbruger at vurdere, om det kan betale sig at få foretaget en reparation. Det gælder ikke mindst for de lidt ældre varer. Hvis du er i tvivl, må du ofre, hvad det eventuelt måtte koste at få en helhedsvurdering af varen og et tilbud på reparationen...

Hvis du betaler for sent, har den erhvervsdrivende lov til at opkræve renter af din gæld. I renteloven står der, hvad du som forbruger kan komme til at betale ekstra, hvis du har betalt for sent.