Gå til resume Gå til indhold

Guide om købeloven

Kender du købeloven? Købeloven giver dig en række rettigheder som forbruger, og derfor er det vigtigt for dig at have styr på købeloven. Forbrugerstyrelsen har samlet en række artikler, hvor du kan få svar på, hvornår du kan kræve en vare repareret, byttet eller dine penge retur – og hvornår sælger kan afvise dine krav.

 
Bon eller kvittering
Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du vil klage over en vare, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Når du handler i en butik, har du ikke nødvendigvis fortrydelsesret. Du har kun ret til at fortryde købet, hvis det er en service, butikken tilbyder.
Når du som privatperson handler i en butik, er dit køb et forbrugerkøb, og du er beskyttet af nogle særlige regler i købeloven.
 

Reklamationsret i to år

Købeloven giver dig som forbruger to års reklamationsret. Loven giver dig mulighed for at vælge mellem fire forskellige løsningsmuligheder, hvis den vare, du har købt, har en mangel. Der kan ikke aftales en kortere reklamationsfrist.

Hvad er en mangel efter købeloven?

Der er tale om en mangel efter købeloven, hvis fejlen eller årsagen til fejlen var til stede på det tidspunkt, hvor du fik varen leveret.

Kend dine rettigheder, når du køber

Har du styr på de rettigheder, købeloven giver dig? Her kan du hurtigt blive klogere på fx reklamationsret, reparationer af fejl og mangler og fortrydelsesret.

Købeloven når du handler på nettet

Købeloven gælder for alle de varer du køber i en netbutik. Når du som forbruger køber en vare af en erhvervsdrivende, kan I ikke aftale, at der skal gælde ringere vilkår end de, der fremgår af købeloven.

Prisen på varen

Når du får oplyst en pris på en vare, skal den altid være inklusiv moms og alle andre omkostninger. Det gælder både i butikker, i internetbutikker og i reklamer.

Påkrav - rykkerbrev

Et påkrav er en form for rykkerbrev, hvor du stiller krav til en sælger, reparatør eller lignende om et eller andet. Det kan fx være sidste frist for levering af en bestilt vare, der er blevet forsinket, eller et krav om, at en langvarig reparation afsluttes.

Levering og forsinkelse

Ved butikskøb kan du ikke umiddelbart nægte at modtage en vare, hvis den ikke bliver leveret som aftalt. Køber du på nettet, kan du nægte at modtage varen, hvis leveringen er forsinket.

Gavekort og tilgodebeviser

Gavekort og tilgodebeviser forældes tre år efter udstedelsen, medmindre der er aftalt en kortere frist. Hvis der aftales en kortere frist, må den ikke være urimelig kort. Pengene kan være tabt, hvis du glemmer kortet eller butikken lukker.

Varen forsvinder eller beskadiges

Hvis varen forsvinder, før den bliver leveret til dig, skal du ikke betale for den. Det er sælgeren, der har risikoen for varen, indtil du får den leveret.

Hvem skal bevise, hvad der er galt

Hvis der er noget galt med den vare, du har købt, kan du risikere at blive uenig med sælgeren om, hvorvidt det er en mangel efter købeloven eller om du selv er skyld i skaden. I den situation gælder der særlige regler for, hvem der skal bevise, at der er tale om en mangel efter købelov...

Garanti eller reklamationsret

Ordene garanti og reklamationsret bruges ofte i flæng, men de betyder noget forskelligt. Reklamationsret er den ret, købeloven giver dig, til at klage over fejl og mangler ved en vare, du har købt, mens garanti er noget mere, som sælgeren eller producenten kan vælge at give dig.

Tidsfrister når du vil klage

Du kan klage over fejl og mangler ved den vare, du har købt, i de to år, hvor der er reklamationsret på varen. Hvis der går for lang tid, fra du opdager en mangel, til du klager, kan du dog miste din ret til at få varen repareret eller ombyttet efter reglerne i købeloven.

Mulighed for erstatning ved mangler

Du kan kræve erstatning af sælgeren, hvis du har modtaget en mangelfuld vare og derved har lidt et uundgåeligt økonomisk tab.

Forbehold - købt som beset

Hvis du vælger at købe en vare med en fejl, skal du have tydelig oplysning om fejlens art. Generelle forbehold som 'købt som beset' gælder ikke.

Når sælger skal afhjælpe eller omlevere

Når en vare viser sig at have en mangel, kan sælgeren enten afhjælpe manglen på den, du allerede har, fx reparere, eller ombytte til en ny vare. Det er dog en betingelse, at afhjælpningen eller ombytningen sker ”inden rimelig tid”.

Undersøgelse af varen før købet

Når du køber en vare, har du ikke pligt til at undersøge varen før købet. Sælgeren kan derfor ikke afvise en klage og henvise til, at du kunne have opdaget fejlen, hvis du havde undersøgt varen. Kun når du køber privat, er det vigtigt at undersøge varen grundigt.

Undersøgelsesgebyr

Du kan komme ud for, at en sælger forlanger, at du skal betale et gebyr, hvis han skal undersøge varen for en fejl, og det i den forbindelse viser sig, at fejlen ikke er dækket af købelovens regler. Det er ikke ulovligt at opkræve sådan et gebyr, hvis du har accepteret det, da du indle...

Reklamation efter de første to år

Når reklamationsfristen er udløbet, er sælgeren ikke længere forpligtet til at tage sig af nye fejl, der først opstår efter udløbet af fristen. Hvis du allerede har reklameret over en fejl inden for 2 års fristen, kan du reklamere igen, hvis samme fejl senere skulle vise sig - også sel...

Brugte varer

Købeloven gælder også for brugte varer, og du har derfor altid to års reklamationsret, når du køber en brugt vare i en butik eller hos en forhandler på nettet. Fx har du to års reklamationsret på en brugt bil, når du køber den hos en bilforhandler.

Brugsanvisninger

Når du køber en vare, har du krav på at få de nødvendige oplysninger om, hvordan du bruger, vedligeholder, samler og udnytter varen.
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.

Relaterede emner
 
 
Tilmeld dig vores nyheder
Få gode råd og ny viden om dine forbrugerrettigheder
Digital selvbetjening:
 
Har du spørgsmål om forbrugernes rettigheder, så ring til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hotline om forbrug.
forbrug.dk on Facebook