Der er 5 forskellige brevskabeloner, som vedrører hver sin problemstilling. For at sikre, at dit brev bliver så fyldestgørende som muligt, er det vigtigt, at du vælger den skabelon, som passer til netop dit problem.
De enkelte brevskabeloner er på forhånd udfyldt med en basistekst, og du skal i felterne med firkantede parenteser skrive de oplysninger, som vedrører netop din klage. Nogle af oplysningerne er obligatoriske, mens andre er valgfrie. Husk at slette parenteserne, inden du gemmer eller udskriver dit brev.
Du kan selv vælge, om du vil sende brevet med posten eller vedhæfte det til en e-mail. Husk at gemme et eksemplar af brevet til dig selv som dokumentation for din klage. Det kan være en god idé at vedhæfte eller medsende bilag som bevis for købet eller begrundelse for klagen.