Værd at vide ved dødsfald

Få styr på papirerne

Der er flere forskellige papirer, du skal have styr på efter et dødsfald. Det er:

• Dødsattest
• Dødsanmeldelse
• Personlige papirer

Dødsattest

Dødsattesten er beviset på, at en person er død. Den er forudsætningen for at kunne begrave, brænde eller føre afdøde ud af landet.

Dødsattesten skrives af en læge. Afhængig af hvor døden er indtrådt, kan det være egen læge, vagtlægen eller hospitalslægen. Lægen foretager et ligsyn, hvor dødstegn iagttages og dødsårsagen fastslås, og skriver på den baggrund en dødsattest. På dødsattesten står afdødes navn, personnummer, adresse og det sted og tidspunkt, døden indtraf.

Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen, der registrerer dødsfaldet i dødsårsagsregistret. 

Anmeldelse af dødsfaldet

På baggrund af dødsattesten skal der udfyldes en dødsanmeldelse. Alle dødsfald skal anmeldes senest to hverdage efter et dødsfald. Anmeldelsen sendes til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, afdøde hørte til - uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund.

På personregistrering.dk kan du finde blanketten til anmeldelse af et dødsfald og oplysning om, hvilket sogn du skal sende den til. Du kan enten udfylde anmeldelsen direkte på hjemmesiden, eller du kan skrive den ud og udfylde den i hånden. Det anbefales dog, at du udfylder anmeldelsen på pc. Når du udfylder anmeldelsen, er der en vejledning til de enkelte rubrikker. Du kan eventuelt i stedet få anmeldelsen hos den læge, der har skrevet dødsattesten, hos kirkekontoret eller bedemanden

Du kan vælge selv at udfylde og aflevere dødsanmeldelsen, eller du kan få hjælp hos bedemanden. I anmeldelsen skal der blandt andet oplyses,

• Om afdøde skal begraves eller brændes
• Om afdøde var medlem af folkekirken
• Om en præst skal medvirke ved en begravelse.

Her kan der evt. være hjælp at hente, hvis afdøde i sit testamente eller i en "min sidste vilje" har skrevet ønsker ned omkring sin begravelse. "Min sidste vilje" er et dokument, der giver mulighed for, at man kan skrive sine ønsker ned, blandt andet i relation til begravelsen.

Du eller bedemanden skal sende eller aflevere dødsanmeldelsen til begravelsesmyndigheden - det vil sige kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Sammen med dødsanmeldelsen skal du også aflevere dødsattesten, afdødes dåbs- eller navneattest og en evt. vielsesattest.

Når det er sket, giver begravelsesmyndigheden besked til folkeregistret, skifteretten og socialforvaltningen. Det er altid afdødes bopælssogn, der skal have anmeldelsen tilsendt, også selvom afdøde ikke skal begraves her. Det kan for eksempel være, hvis afdøde havde tilkytning til en anden kirke eller sogn.

Bankonti spærres

Vær opmærksom på, at efter anmeldelsen af dødsfaldet til folkeregistret bliver afdødes konti, herunder også fælleskonti, spærret. Det er derfor ikke muligt at hæve penge fra dem, før efter det første møde i skifteretten. Er du efterlevende ægtefælle, skal du derfor sørge for, at din løn, pension eller andre indtægter ikke sættes ind på en spærret konto.

Personlige papirer

Når du skal til møde i Skifteretten, skal du ud over de personlige papirer, som du allerede har afleveret til myndighederne, medbringe så mange oplysninger som muligt om afdødes økonomiske forhold og familieforhold. Det kan fx være følgende af afdødes personlige papirer:

• Bankbøger
• Kontoudtog
• Oplysninger om fast ejendom eller andelslejlighed
• Oplysning om andre økonomiske forhold
• Afdødes sidste lønseddel eller pensionsmeddelelse
• Testamente
• Ægtepagt
• Adoptionsbevilling
• Oplysninger om arvinger
• Eventuel fuldmagt fra arvinger

Læs mere om skifteretten på domstol.dk

Obduktion

I to tilfælde kan det ved et dødsfald være relevant at foretage en obduktion:

• Hvis der er en retslægelig årsag, fx tvivl om dødsårsagen
• Hvis det har forskningsmæssig relevans

Obduktion kræver samtykke

Hospitalet kan kun foretage en obduktion, hvis afdøde var over 18 år og har givet samtykke til det. Ellers skal hospitalet spørge familien om samtykke for at kunne obducere.

Hvis der er behov for at be- eller afkræfte, at der er tale om et strafbart forhold, kan lægen tilkalde politiet. Politiet afgør så, om afdøde skal obduceres, inden dødsattesten skrives færdig. Som pårørende kan man modsætte sig obduktionen, og politiet skal da have rettens kendelse for at kunne få udført obduktionen.