Få styr på papirerne
Der er flere forskellige papirer, du skal have styr på efter et dødsfald. Det er:
- Dødsattest
- Dødsanmeldelse
- Personlige papirer
Dødsattest
Dødsattesten er beviset på, at en person er død. Den er forudsætningen for at kunne begrave, brænde eller føre afdøde ud af landet.
Det første, du som pårørende skal gøre, er at kontakte en læge. Afhængig af hvor døden er indtrådt, kan det være egen læge, vagtlægen eller hospitalslægen. Lægen foretager et ligsyn, hvor dødstegn iagttages og dødsårsagen fastslås, og skriver på den baggrund en dødsattest. På dødsattesten står afdødes navn, personnummer, adresse, dødsårsag og det sted og tidspunkt, døden indtraf.
Dødsattesten udleveres til den, der skal stå for begravelsen og en kopi sendes til Sundhedsstyrelsen, der registrerer dødsfaldet i dødsårsagsregistret.
Dødsanmeldelsen
På baggrund af dødsattesten skal der udfyldes en dødsanmeldelse. Alle dødsfald skal anmeldes senest to hverdage efter et dødsfald - uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund.
På personregistrering.dk kan du finde blanketten til anmeldelse af et dødsfald og oplysning om, hvilket sogn du skal sende den til. Du kan enten udfylde anmeldelsen direkte på hjemmesiden, eller du kan skrive den ud og udfylde den i hånden. Det anbefales dog, at du udfylder anmeldelsen på pc. Når du udfylder anmeldelsen, er der en vejledning til de enkelte rubrikker. Du kan eventuelt i stedet få anmeldelsen hos kirkekontoret, på sygehuset, hos egen læge eller hos bedemanden
Du kan vælge selv at udfylde og aflevere dødsanmeldelsen, eller du kan lade bedemanden gøre det, men den skal underskrives af en pårørende. I anmeldelsen skal der blandt andet oplyses,
- Om afdøde skal begraves eller brændes
- Om afdøde var medlem af folkekirken
- Om en præst skal medvirke ved en begravelse.
Her kan der evt. være hjælp at hente, hvis afdøde i sit testamente eller i en "min sidste vilje" har skrevet ønsker ned omkring sin begravelse. "Min sidste vilje" er et dokument, der giver mulighed for, at man kan skrive sine ønsker ned, blandt andet i relation til begravelsen.
Du eller bedemanden skal sende eller aflevere dødsanmeldelsen til begravelsesmyndigheden - det vil sige kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Sammen med dødsanmeldelsen skal du også aflevere en kopi af dødsattesten, afdødes dåbs- eller navneattest, sygesikringsbeviset og en evt. vielsesattest.
Når det er sket, giver begravelsesmyndigheden besked til folkeregistret, skifteretten og socialforvaltningen. Det er altid afdødes bopælssogn, der skal have anmeldelsen tilsendt, også selvom afdøde ikke skal begraves her. Det kan for eksempel være, hvis afdøde havde tilkytning til en anden kirke eller sogn.
Personlige papirer
Når du skal til møde i Skifteretten, skal du ud over de personlige papirer, som du allerede har afleveret til myndighederne, medbringe følgende af afdødes personlige papirer:
- Bankbøger
- Kontoudtog
- Oplysninger om fast ejendom eller andelslejlighed
- Oplysning om andre økonomiske forhold
- Afdødes sidste lønseddel eller pensionsmeddelelse
- Testamente
- Ægtepagt
- Adoptionsbevilling
- Oplysninger om arvinger
- Eventuel fuldmagt fra arvinger
Vær opmærksom på, at efter det første møde i skifteretten bliver afdødes konti, herunder også fælleskonti, spærret, så det ikke er muligt at hæve penge fra dem.
Obduktion
I to tilfælde kan det ved et dødsfald være relevant at foretage en obduktion:
- Hvis der er tvivl om dødsårsagen
- Hvis det har forskningsmæssig relevans
Obduktion kræver samtykke
Hospitalet kan kun foretage en obduktion, hvis afdøde var over 18 år og har givet samtykke til det. Ellers skal hospitalet spørge familien om samtykke for at kunne obducere.
Hvis der er behov for at be- eller afkræfte, at der er tale om et strafbart forhold, kan lægen tilkalde politiet. Politiet afgør så, om afdøde skal obduceres, inden dødsattesten skrives færdig. Som pårørende kan man modsætte sig obduktionen, og politiet skal da have rettens kendelse for at kunne få udført obduktionen.