Hvor skal afdøde begraves?
Som udgangspunkt foregår begravelsen i det sogn, hvor afdøde havde sin bopæl på dødstidspunktet. Det kan dog godt lade sig gøre at afholde begravelsen eller bisættelsen i en anden kirke end afdødes sognekirke. Under alle omstændigheder skal du sende dødsanmeldelsen til det sogn, hvor afdøde boede på dødstidspunktet.
Hvis afdøde havde en vis tilknytning til en bestemt kirke, kan det lade sig gøre at blive begravet i et andet sogn end sit eget. Fx hvis ens slægt er begravet ved pågældende kirke, eller hvis man er døbt, konfirmeret eller gift i denne kirke.
Find oplysninger om alle sogn og præster på Kirkeministeriets hjemmeside km.dk
Begravelse eller bisættelse, kiste eller urne?
Du skal tage stilling til, om afdøde skal begraves eller bisættes. Ved en begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og sænket ned i jorden på kirkegården. Ved en bisættelse bliver afdøde lagt i kiste og kremeret på et krematorium, hvorefter asken samles i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården.
Når det er på plads om afdøde skal begraves eller bisættes, skal du derefter beslutte, hvordan det skal forgå. Skal en præst medvirke ved en kirkelig højtidelighed, eller skal det være noget helt andet? Fx en borgerlig begravelse eller privat nedsættelse af en urne.
Kirkelig begravelse
En kirkelig begravelse er en højtidelighed, hvor der medvirker en præst. Det vil som regel være en præst i folkekirken, men det kan også være en præst i et andet trossamfund. Begraves den afdøde i folkekirkeligt regi, vil jordpåkastelse oftest skulle indgå i ceremonien. Derudover kan du aftale øvrige ritualer, fx. musik og salmer, med præsten. En begravelse, hvor en præst i folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller i et kapel på kirkegården.
En begravelse, hvor en præst i et andet trossamfund medvirker, kan enten foregå i et kapel på kirkegården eller i trossamfundets kirke.
Borgerlig begravelse
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken eller blot ikke ønskede en kirkelig begravelse, kan du arrangere en borgerlig begravelse. Der er ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig højtidelighed skal foregå bortset fra, at almindelig sømmelighed skal overholdes.
En borgerlig begravelsesceremoni kan for eksempel foregå i eget hjem, sygehuskapel eller krematoriekapel.
Askespredning eller nedsættelse af urne på privat grund
Udover begravelse eller bisættelse på en kirkegård kan du vælge at lade afdødes aske blive spredt over åbent hav eller få nedsat en urne på privat grund.
For at få lov til at nedsætte urnen på privat grund skal du skriftligt søge Stiftsøvrigheden om tilladelse, ligesom de kan oplyse om de nærmere bestemmelser.
Læs mere om askespredning hos Kirkeministeriet.dk
Læs mere om nedsættelse af urne på privat grund hos Kirkeministeriet.dk
Valg af gravsted
Alle har ret til begravelse på kirkegården i sognet..
Alle har, uanset deres forhold til folkekirken, ret til at blive begravet på en kirkegård i det sogn, hvor de boede på dødstidspunktet, eller i et sogn de har en særlig tilknytning til.
..undtaget medlemmer af andre trossamfund
De eneste, der ikke har denne ret, er medlemmer af andre trossamfund, som har egen kirkegård i sognet. Mange kirkegårde har dog særskilte sektioner til personer fra andre trossamfund.
Se en oversigt over, hvor i landet der findes kirkegårde med særskilte sektioner på Kirkeministeriets hjemmeside km.dk.
Flere typer af gravsteder
Du kan vælge imellem flere typer gravsteder. Hvis familien ikke i forvejen har et familiegravsted, skal du i forbindelse med begravelsen have brugsret til et gravsted. For at få et gravsted kontakter du kirkegårdskontoret, der kan vise dig, hvilke gravsteder der er ledige.
Der er ofte flere forskellige former for gravsteder, du kan vælge imellem:
- Kistegravsted
- Urnegravsted
- Urnegravsted i fællesgrav
- Askefællesgrav eller de ukendtes grav
Hver kirkegård fastsætter i deres kirkegårdsvedtægter de regler og rammer, der gælder for kirkegården. Her står fx takster for, hvad det koster at få brugsret til et gravsted. Prisen på brugsretten kan være forskellig alt efter, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej og afhængig af, om afdøde boede i pågældende kommune.
Kistegravsted
Et kistegravsted har normalt hæk eller stenkant omkring. Som udgangspunkt vil det mindst være tre kvadratmeter og er beregnet på en enkelt kistegravplads. Kirkegårdene fastsætter den endelige størrelse i deres vedtægter.
Du kan normalt selv vælge beplantningen og gravstenen, og der kan også nedsættes urner i et kistegravsted. Du har pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegården kan gøre det mod betaling.
Urnegravsted
Der gælder det samme for et urnegravsted som for et kistegravsted. Som udgangspunkt vil et urnegravsted mindst være 0,5 kvadratmeter.
Urnefællesgrav
En urnefællesgrav er kendetegnet ved, at de enkelte gravsteder ikke er afgrænset af en hæk eller lignende fra hinanden. Du ved, hvor urnen er nedsat.
På nogle kirkegårde får du mulighed for at lægge blomster på gravstedet. På nogle urnefællesgrave kan det også lade sig gøre at anbringe en navneplade, hvor urnen er anbragt. Reglerne for det står i kirkegårdsvedtægterne.
Askefællesgrav eller de ukendtes grav
Askefællesgraven er derimod helt anonym. Den kaldes også for de ukendtes grav, fordi der ikke er nogen markering af, hvor den enkelte urne er nedsat.
Find oplysninger om alle sogn og præster på Kirkeministeriets hjemmeside km.dk
Fredningstid og vedligehold
Der er pligt til at holde et gravsted i pæn stand. Hvis du ikke selv vil gøre det, kan du mod betaling få kirkegårdens personale til det. Priserne kan variere fra sted til sted, men du kan få alle oplysninger om gravsteder, priser og vilkår på den enkelte kirkegård.
Brugsretten til gravstedet er også det, der normalt kaldes fredningstiden. Fredningstiden for et kistegravsted skal mindst være 20 år og for et urnegravsted eller i fællesgraven 10 år. Det er den tid, der skal gå, før man kan grave på samme sted igen. Det er som regel muligt at forny brugsretten, når fredningstiden udløber.
Det følger af hver kirkes kirkegårdsvedtægter, hvilke lokale regler og rammer der er.
Ikke medlem af folkekirken
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, vil begravelsen eller bisættelsen som udgangspunkt ikke kunne finde sted i en folkekirke, og du har ikke krav på at have en præst til stede.
Imidlertid skal præsten tage hensyn til både afdødes og de pårørendes ønsker. Derfor vælger nogle præster alligevel at foretage begravelsen/bisættelsen, hvis du ønsker det. Det er op til den enkelte præst at beslutte, men hvis afdøde har givet udtryk for, at han/hun ikke ønskede en præst til sin begravelse/bisættelse, vil dette ønske som udgangspunkt veje tungt.
I kan i stedet for begravelse/bisættelse i kirken arrangere en højtidelighed i et kapel, i eget hjem eller eventuelt ude ved graven. Der skal som regel betales et mindre beløb for leje af et kapel, samt for eventuel organist og kor.
På nogle kirkegårde varierer prisen på et gravsted alt efter, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej.
Præstens rolle
Hvis en præst skal medvirke ved begravelsen eller bisættelsen, er det en god ide at aftale et møde forholdsvist hurtigt efter dødsfaldet. Normalt skal en begravelse eller bisættelse finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Du aftaler tidspunktet for begravelsen eller bisættelsen med præsten.
Præsten afsætter som regel god tid til at tale med dig. Samtalen har to formål:
- Mødet skal bruges til at aftale, hvordan begravelsen eller bisættelsen i kirken eller kapellet skal foregå, hvilke salmer, der skal synges og, hvad præsten skal komme ind på i sin mindetale om afdøde
- Derudover kan I snakke om dine tanker og følelser i forhold til dødsfaldet
Præsten er underlagt tavshedspligt. Derudover er han/hun vant til at håndtere den svære situation omkring et dødsfald og kan derfor være en god samtalepartner i sorgen.
Oftest vil det være præsten i afdødes sogn, der står for begravelsen.