På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Undersøgelse af bilen

Artikel

Du har ikke pligt til at undersøge bilen, før du køber den, men du kan slippe for muligt besvær, hvis du tjekker, at bilen er, som sælger har lovet mundtligt og i annoncer. En teknisk gennemgang kan eventuelt overlades til FDM eller et værksted.

Gå til indhold

Hvis du ikke har forstand på biler, skal du ikke kaste dig ud i en teknisk undersøgelse. Overlad hellere det til en fagmand. Det kan være en mekaniker, du kender og har tillid til eller en mere formel brugtvognsgennemgang på en FDM prøvestation. Flere virksomheder tilbyder en teknisk gennemgang af brugte biler med tilhørende brugtbilsattest. Nogle forhandlere sælger brugte biler, der allerede ved fremvisningen er forsynet med en brugtbilsattest.

Når du har fået bilen undersøgt før købet, kan du bagefter få svært ved at få ret i en klage over fejl, der blev opdaget ved undersøgelsen, eller som burde have været opdaget. Det gælder også, hvis du selv har undersøgt bilen, så her gælder det altså om at kende sin egen begrænsning.

Den overfladiske gennemgang

Når du går rundt om bilen, kan du nemt konstatere, om den er pænt vedligeholdt. Du kan kigge efter ridser, skrammer, stenslag og farveforskelle i lakken og ridser i ruderne. Du kan se, om der er vand eller fugt inde i lygterne, og du kan se, om bilen er pæn indeni. Du kan også nemt tjekke, om vinduerne fungerer, og om døre, motorhjelm og bagklap kan åbnes, lukkes og låses uden besvær. Du kan også tjekke, om hornet virker, og lygterne lyser uden at være fagmand.

Den udvidede gennemgang

Hvis du er mere kyndig, kan du tjekke, om dækkene er ensartet slidt, om udstødningen er utæt, om der er oliespild, og om batteriet er i orden. Du kan også tjekke, om sikkerhedsselerne er i orden, og om der er rust under måtterne.

Prøveturen

Under prøveturen må du være opmærksom på, om der er mislyde eller rystelser. Kør på forskellige belægninger, og prøv både hurtig og langsom kørsel. Alle funktioner skal virke, så tjek også håndbremse og diverse ekstraudstyr.

Er der noget, der er særlig vigtigt?

Hvis en funktion er særlig vigtig for dig, skal du tjekke, at den virker. Hvis du har set frem til omsider at få en bil med sædevarme eller aircondition, er det ærgerligt bagefter at opdage, at det ikke virker. På ældre biler vil det ikke nødvendigvis være en mangel efter købelovens regler, at fx sædevarmen ikke virker.

På nettet kan du finde tips og tjeklister, når du skal gennemgå en brugt bil på egen hånd. Se fx fdm.dk

Sidst opdateret:   18. maj 2010
 
 
Video: Når du køber brugt bil
Se forbrug.dks video om de ting du skal være opmærksom på, når du køber en brugt bil.

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Undgå ubehagelige overraskelser, når I køber studenterhuer
Læs vores råd og vejledning om, hvad I skal være opmærksomme på når i bestiller og modtager jeres studenterhuer.
10 gode råd om leje af feriehus
Når du skal leje et feriehus, er der flere ting, du selv kan gøre for at sikre, at ferien bliver, som du ønsker.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.