På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Tjek slutsedlen

Artikel

Slutsedlen er en bindende aftale, og der er ingen fortrydelsesret, når du først har skrevet under. Inden du underskriver slutsedlen, skal du derfor tjekke, at oplysningerne er i overensstemmelse med det, du har aftalt med forhandleren, og det han har oplyst om bilen.

Gå til indhold

Du skal tjekke, at alle de oplysninger, du har fået om bilen, er korrekt beskrevet på slutsedlen. Det kan fx være model, årgang, 1. indregistreringtidspunkt og kilometertal.

Der kan også være beskrevet særlige forhold ved bilen, fx at den har været udsat for større skader eller har kørt som hyrevogn.

Særlige løfter og ekstraudstyr

Hvis du er blevet lovet noget særligt, bør det også fremgå af slutsedlen. Det kan fx være, at forhandleren oplyser, at tandremmen netop er skiftet, at bilen er nysynet, at der nemt kan monteres ekstraudstyr, eller at bestemt udstyr monteres af sælger før levering. Det kan også være, at forhandleren påtager sig at afhjælpe bestemte fejl, fx ridser, ny forrude o.l.

Forbehold

En sælger må gerne sælge en bil, der har forskellige fejl, hvis du på forhånd har accepteret fejlene. Når en sælger tager et forbehold for en fejl, skal han være meget konkret, så du kan vurdere fejlens betydning for bilens brug og værdi. Hvis fx aircondition-anlægget ikke virker, skal det oplyses klart, at det ikke virker. Det er ikke nok at skrive, at der er diverse fejl, eller at bilen er købt som beset.
Hvis du har accepteret en konkret fejl før købet, kan du ikke klage over netop den fejl senere.

Generelle forbehold gælder ikke hos en forhandler

”Som prøvet og beset”, ”en gros”, ”afhentning”, ”uden reklamationsret”. Nogle brugtvognsforhandlere tager generelle forbehold for fejl, når de skriver slutsedlen, men et generelt forbehold har ingen gyldighed i forbrugerkøb.

Hvis du efter købet opdager en mangel ved bilen, kan du klage, selvom sælgeren fx har skrevet, at bilen er købt som beset eller har taget et lignende generelt forbehold. Et generelt forbehold har altså ingen betydning for din reklamationsret.

Garanti

Mange brugtvognsforhandleren giver en kortvarig garanti på fx 3 eller 6 måneder på dele af bilen. Du skal dog være opmærksom på, at du altid har din reklamationsret på to år, der løber fra leveringsdagen.

Læs mere om garanti

Sidst opdateret:   18. maj 2010
 
 
Video: Når du køber brugt bil
Se forbrug.dks video om de ting du skal være opmærksom på, når du køber en brugt bil.

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Undgå ubehagelige overraskelser, når I køber studenterhuer
Læs vores råd og vejledning om, hvad I skal være opmærksomme på når i bestiller og modtager jeres studenterhuer.
10 gode råd om leje af feriehus
Når du skal leje et feriehus, er der flere ting, du selv kan gøre for at sikre, at ferien bliver, som du ønsker.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.