Gå til resume Gå til indhold

Den offentlige forbrugerportal - Vi hjælper dig med råd, rettigheder og klager

Tv-pakker

Artikel

Forbrugerne synes, at udbuddet af tv-pakker er lavt, men de har alligevel svært ved at gennemskue markedet. Læs mere om de typiske udfordringer, og hvordan du finder frem til den tv-løsning, der passer dig bedst.

 
Gå til indhold
 

Særlige udfordringer ved markedet

Platforme:

Der er en række udbydere af tv-pakker til danske forbrugere, men du kan ikke nødvendigvis vælge mellem alle. Dit valg af tv-udbyder afhænger af, hvilken platform du er tilsluttet. I Danmark kan du få leveret tv via kabelnet, fibernet, telefonnet, satellit/parabol og antennenet.

Tv-pakkens indhold:

Tv-udbyderne sætter typisk tv-kanalerne sammen i en grund-, mellem eller stor pakke, der indeholder fra omkring 15 kanaler og op til knap 70 kanaler. Enkelte udbydere sælger tv-kanalerne enkeltvis.

Der er stor variation på indholdet af pakkerne, og der kan være tv-kanaler, som den enkelte tv-udbyder ikke har ret til at tilbyde sine kunder. Det kan gøre det sværere at sammenligne de forskellige tilbud.

Du risikerer desuden at få kanaler med i tv-pakken, som du egentlig ikke ønsker.

Opsigelse

Din aftale om fælles tv-forsyning kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned. Alligevel er det ikke sikkert, at du kan komme ud af din tv-aftale lige med det samme. 

Det skyldes, at mange boligforeninger, andelsboligforeninger, almennyttige boliger, ejerforeninger, grundejerforeninger mv. er i gang med at opsige aftaler om tilslutningspligt til en bestemt tv-aftale for deres husstande.

Den 1. juli 2016 trådte en ny lov i kraft. Loven stiller husstande frit til at vælge en anden tv-leverandør, end den der tilbydes gennem den fælles tv-forsyning. Loven indeholder nogle overgangsordninger, der kan betyde, at du ikke kan komme ud af din aftale om fælles tv-forsyning så hurtigt som dit opsigelsesvarsel.

Læs mere om de nye regler for fælles tv-forsyning her

Afklar dine behov

  • Ønsker du kun at se licensfinansierede kanaler, eller vil du også have betalingskanaler?
  • Hvilke tv-kanaler kan du absolut ikke undvære, og hvilke er du ligeglad med?
  • Er det prisen værd fx at tegne et abonnement på en stor tv-pakke, fordi der er nogle enkelte kanaler, du gerne vil se?
  • Kan du nøjes med en lille tv-pakke og tilkøb af supplerende kanaler?
  • Kan du erstatte noget af dit traditionelle tv-forbrug med et abonnement på en streamingtjeneste?

4 gode råd om valg af tv-pakke

  • Tjek, om du allerede er bundet til en aftale om levering af tv-kanaler
  • Find ud af, hvordan du kan modtage tv 
  • Gør dig klart, hvilke kanaler du ikke kan undvære, og hvilke du er ligeglad med
  • Sammenlign priser og pakkeindhold hos flere tv-udbydere, fx ved hjælp af forbrug.dk’s sammenligningsskema

Læs mere

Sidst opdateret:   6. december 2014