Gå til resume Gå til indhold

Den offentlige forbrugerportal - Vi hjælper dig med råd, rettigheder og klager

Mobil

Artikel

Forbrugerne har nemt ved at skifte mobilselskab, men de kan ikke gennemskue markedet. Se her, hvilke udfordringer forbrugerne støder på, og hvordan du selv finder frem til det bedste tilbud.

 
Gå til indhold

Særlige udfordringer ved markedet

Opsigelsesfrister og skift af telefonnummer:

Mobilselskaberne har typisk en opsigelsesfrist på 30 dage, og der kan derfor være en periode, hvor du både betaler til dit nye og dit gamle mobilselskab.

Du skal have mulighed for at flytte dit telefonnummer over i det nye mobilselskab senest ved udgangen af næstfølgende arbejdsdag, efter dit nye mobilselskab har bedt dit gamle selskab om det. Sker nummerporteringen ikke som aftalt, kan du kræve kompensation hos dit nye teleselskab.

Læs mere om det på Teleankenævnets hjemmeside.

Mobilselskabernes tilbud:

Mobilselskabernes tilbud skifter hurtigt, og selskaberne reklamerer ofte med slagtilbud. Hav styr på, hvad prisen er, når slagtilbuddet er udløbet.

Du kan ofte købe en ny telefon i kombination med et nyt abonnement. Vurdér, om du har brug for en ny telefon, og undersøg, om det er billigst at købe mobiltelefonen med eller uden et abonnement. Tjek priser hos flere selskaber. Der kan være stor forskel – både på hvad mobiltelefonen og abonnementet koster.

Mobildækning:

Tjek mobildækningen dér, hvor du oftest skal bruge mobiltelefonen. Der kan være forskel på, hvor mobilselskabernes netværk dækker, og om du fx kan få adgang til 4G-netværket, hvis du har en mobil, der kan gå på det.

Afklar dine behov

  • Hvad ønsker du af dit abonnement? Meget taletid, fri sms eller meget data? 
  • Vil du skifte abonnement, fordi du køber ny mobiltelefon?
  • Ønsker du adgang til forskellige indholdstjenester, fx streaming af musik eller at kunne ringe gratis til familie og venner?
  • Vil du have en bedre mobildækning end hos dit nuværende mobilselskab?
  • Vil du have et abonnement med eller uden binding?

Gode råd

  • Søg efter tilbud flere steder, fx på prisportaler på nettet. Spørg også familie og venner om deres erfaringer
  • Undersøg mobildækningen dér, hvor du bor
  • Tjek, om der er binding på abonnementet, og hvad mindsteprisen er i bindingsperioden
  • Undersøg forhold, der har betydning for den samlede pris, fx gebyrer
  • Overvej pakkeløsninger, fx ”familiepakke” osv.

Læs mere

Sidst opdateret:   6. december 2014