Gå til resume Gå til indhold

Den offentlige forbrugerportal - Vi hjælper dig med råd, rettigheder og klager

Ejendomsmæglere

Artikel

Mange forbrugere anser ejendomsmæglermarkedet for uigennemsigtigt. Tilfredsheden er lav, og tilliden halter.

 
Gå til indhold

Særlige udfordringer ved ejendomsmæglermarkedet

Kvaliteten af ejendomsmæglerens ydelse:

Det har stor økonomisk betydning for forbrugerne, at deres bolig bliver handlet til den rette pris, men det er svært for forbrugerne at vurdere, hvilken ejendomsmægler der leverer den bedste ydelse.

Mange regler:

Bolighandel er kompliceret, og det er svært for forbrugerne at sætte sig ind i de mange regler og lovgivningsmæssige krav.

Hvad er med i prisen:

Mange mæglere tilbyder en form for salg, hvor forbrugeren står for en eller flere dele af salget. De fleste forbrugere handler kun bolig ganske få gange i livet og har derfor ikke særlig meget erfaring for at vurdere, hvad de eventuelt selv kan stå for.

Afklar dine behov

  • Kan du selv stå for en del af salget? Overvej, om det er ulejligheden værd, at du måske selv fremviser boligen, og om det er en fordel eller en ulempe for den mulige køber
  • Overvej, om en høj salgspris vil betyde en længere liggetid
  • Ønsker du et hurtigt salg, måske til en lidt lavere pris?
  • Hvordan er dine ønsker til markedsføring af boligen? Vil du fx have vist din bolig på andre portaler end dem, ejendomsmægleren foreslår?
  • Er det vigtigt for dig, at mægleren har stort lokalkendskab?

Gode råd

  • Sæt dig ind i processen ved et boligsalg
  • Tjek pris og liggetid for andre boliger i dit område
  • Få tilbud fra flere mæglere. Husk, at du kan forhandle om salæret
  • Tag aftalen med hjem, og læs den godt i gennem, før du skriver under.

Læs mere

Sidst opdateret:   6. december 2014