På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Hvordan skifter du leverandør ?

Artikel
Overvejer du at skifte leverandør? Ideelt set skal du gå igennem fire trin, inden du vælger et tilbud. Her får du et indblik i de fire trin, så du kan finde frem til det tilbud, der passer dig bedst.
Gå til indhold

Trin 1. Afklar dit behov

Gør dig først klart, hvilke behov du har, og hvilke krav du stiller til ydelsen eller varen. Det gælder både prisen og de vilkår, der er knyttet til købet. Ønsker du fx et afdragsfrit år på dit nye banklån? Har du specielle krav til din nye forsikring? Eller ønsker du strøm, der er baseret på vindenergi?

Trin 2. Afsøg markedet

Efter du har afklaret dine behov, så skriv dine ønsker og behov ned. På den måde har du styr på, hvad du skal gå efter, når du undersøger markedet for leverandører og ydelser. Der er flere måder, hvorpå du kan indhente oplysningerne. Du kan fx:

  • Bruge søgemaskiner på nettet til at finde frem til de enkelte leverandører og deres tilbud
  • Udvælge nogle leverandører, du kender, og gå ind på deres hjemmesider 
  • Bruge prissammenligningssider på nettet 
  • Kontakte leverandørerne telefonisk, via mail eller i deres butik 
  • Få materiale tilsendt fra leverandørerne 
  • Spørge familie og venner om deres erfaringer på markedet 
  • Holde øje med reklamer og medieomtale af produkter

Trin 3. Evaluér alternativer

Når du har indhentet information om de forskellige produkter, er det en god idé, hvis du udvælger de tilbud, der kommer nærmest dine ønsker. Så er det nemmere for dig at skabe overblik, når du skal sammenligne dem.

Derefter kan du vælge at gå i forhandlinger med leverandørerne om indholdet af tilbuddene. Det kan du fx gøre ved at henvise til de andre tilbud, du har fundet frem til i din søgning og spørge ind til, om du kan få produktet billigere. Eller du kan spørge, om du eventuelt kan få en ekstra tjeneste med til den samme pris.

Trin 4. Vælg det tilbud, der passer dig bedst

Inden du endelig vælger det tilbud, der passer dig bedst, kan du en sidste gang forsøge at få finpudset ydelsen. Det kan kun betale sig at prøve at prutte om prisen.

Tjek aftalevilkår

Der kan opstå faldgruber i forbindelse med købet. Inden du takker ja, er der nogle forhold, som er gode at have styr på.

Måske er du lige pludseligt bundet af to forsikringsaftaler? Eller du kan ikke komme ud af et tidligere bredbåndsabonnement med det samme? Det kan også være, du skal betale et gebyr for at opsige din forsikringsaftale tidligere end datoen for den årlige regning (Det vil sige ved hovedforfald)?

Du kan sikre dig mod disse faldgruber ved at læse betingelserne for dine aftaler grundigt igennem. Det gælder både aftalen med din nuværende leverandør og den aftale, du skal indgå med den nye leverandør.

Få mere at vide

Læs mere om, hvordan du skifter bank?

Læs mere om, hvordan du skifter forsikringsselskab?

Læs mere om, hvordan du skifter teleselskab?

Læs mere om, hvordan du skifter bredbåndsudbyder?

Læs mere om, hvordan du skifter tv-udbyder?

 

Læs mere om, hvornår du ellers kan skifte leverandør – og hvornår du ikke kan

Sidst opdateret:   20. november 2012
 
 
Video: Skift leverandør
Har du overvejet at få en ny bank, nyt bredbånd, eller at skifte mobilselskab? Se filmen og få inspiration.
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.