På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Når du skal gennemgå tilbuddene

Artikel
Når du har indhentet tilbuddene, er det tid til at gå dem efter i sømmene og forhandle den endelige pris på plads med forsikringsselskaberne.
Gå til indhold

De tilbud, du har fået tilsendt, er kun tilbud og kun første udkast. Du har stadig mulighed for at forhandle om prisen og indholdet.

Sammenlign tilbuddene

Se på tilbuddene, og find ud af, hvor de adskiller sig fra hinanden.

  • Hvad koster forsikringerne (hvor stor er den årlige præmie)?
  • Hvor stor er selvrisikoen?
  • Hvor stort er loftet på den erstatning, selskabet yder?
  • Er der et loft på erstatningen for bestemte genstande – for eksempel cykler eller antikviteter?
  • Hvad dækker forsikringen?
  • Dækker forsikringen genstandenes værdi som ny pris eller brugt pris?
  • Hvilke ekstra dækninger kan du købe dig til?

Du kan eventuelt bruge forbrug.dk's skema til at sammenligne tilbuddene.

Skemaet finder du her

Vær opmærksom på, at tilbuddene afhænger af, hvem du er, hvor du bor, din alder og så videre. Der kan derfor være forskel fra person til person.

Læs dækningsskemaerne

Skal du fx købe en indboforsikring, er det en god idé at læse dækningsskemaet grundigt igennem. Se efter, om forsikringen dækker de ting, du har behov for, og hvad du får i erstatning i tilfælde af skade.

Hvad kan du for eksempel forhandle om:

  • Størrelsen på præmien.
  • Størrelsen på selvrisikoen.
  • Ekstra dækning (Du kan måske få en årsrejseforsikring uden at skulle betale mere.)

Forhandlingerne med selskabet om prisen

Når du ved, hvad du har fået tilbudt, og hvad du gerne vil have, er det tid til at kontakte forsikringsselskaberne igen.

Det kan for eksempel være, at Selskab A tilbyder en lavere selvrisiko end Selskab B, og at du kan bruge det til at forhandle med, når du kontakter Selskab B. Det kan også være, at der er en ekstra dækning, du vil prøve at få med gratis. Eller det kan være, at du vil have sænket præmien på en bestemt forsikring.

Sådan kan du forhandle om prisen:

  • Kontakt selskabet. Hvis du ikke kan lide at forhandle mundtligt om prisen, kan du kontakte selskabet skriftligt
  • Fortæl, at du nu har set på det tilsendte tilbud
  • Fortæl, at du også har fået et tilbud fra et andet selskab, som eksempelvis tilbyder en lavere selvrisiko eller en lavere præmie.
  • Spørg, om selskabet vil matche denne pris.
  • Du kan også spørge, om du må få en anden ydelse (eksempelvis en rejseforsikring) med gratis i købet eller til en lavere pris.

Få mere at vide

På forbrug.dk kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på under og efter købet

Oprettet:   22. november 2012
 
 
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.