På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Reklamer på nettet baseret på adfærd

Artikel

Når du er på nettet, får du vist reklamer, der er skræddersyet til dine interesser. Det kan lade sig gøre, fordi der bliver lagt cookies - små datafiler - ind på din computer fra de forskellige netsider, du besøger. Læs om, hvad adfærdsreklame er, og hvordan det fungerer.

Gå til indhold

Flemming er vild med engelsk fodbold. I en frokostpause på arbejdet kigger han på et flyselskabs hjemmeside for at se, om han kan komme billigt til Manchester. Han køber ikke billetter, men et par dage senere besøger han en sportshjemmeside for at læse om fodbold og Manchester United. På sportshjemmesiden er der pludselig en reklame fra flyselskabet om billige flybilletter til Manchester.

Cookies fra annoncenetværk

I dette eksempel har flyselskabet en aftale med et annoncenetværk om at vise annoncer på sportshjemmesiden. Annoncenetværket placerer en cookie på Flemmings computer. Cookien leverer oplysninger til annoncøren om, hvilke hjemmesider Flemming besøger, hvilke reklamer han har fået vist, og hvor ofte hver annonce har været vist.

Tilbage til Flemming. Endnu et par dage er gået og en kollega til Flemming, vil gerne se en kamp, hvis de kan komme billigt af sted. Flemming finder flyselskabet på nettet, og mens han er inde og tjekke priser, ser han, at der er en reklame på siden om VIP-billetter til Manchesters kommende kampe. De er godt nok lidt dyrere end almindelige billetter, men det er jo ikke hver dag, man lige får muligheden for at se Manchester på hjemmebane. - ”Ikke dårligt”, tænker Flemming, - ”Nu har jeg både pris på flybilletter og kan hurtigt få VIP-billetter til kampen”. Billetter til fly og kamp bliver købt over nettet. Flemming og kollegaen glæder sig.

I ugen op til at de skal af sted, dukker der mange reklamer op med tilbud om billige flyafgange til steder, hvor Manchester spiller kampe, når Flemming er på nettet. Han får også vist en del annoncer med rabatter på ting, der har noget med Manchester United at gøre.

Dette er et eksempel på annoncenetværk og adfærdsbaserede reklame. De målrettede reklamer dukker op mange steder både på danske og udenlandske netsider. Internettets funktionalitet gør det nemlig muligt at indsamle og registrere de digitale fodaftryk, som du sætter, når du bevæger dig rundt på nettet.

Læs mere i ”Cookies registrerer og hjælper med at huske”

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af adfærdsbaseret reklame 

Se film om cookies fra It- og Telestyrelsen på YouTube

Sidst opdateret:   9. februar 2011
 
 
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.