Selvom det er ulovligt at sende dig markedsføring, uden du har bedt om det, er det ikke alle udbydere af konkurrencer, der respekterer dette. Her er fem gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du vil undgå at få reklamer og andre henvendelser, du ikke har bedt om, når du deltager i en konkurrence på internettet.
- Når du deltager i en konkurrence på internettet, giver du arrangøren af konkurrencen adgang til din mailadresse. Overvej derfor, om du vil modtage tilbud og reklamer fra arrangøren og eventuelle samarbejdspartnere.
- Hvis det er muligt, så kig betingelserne efter, før du deltager i konkurrencen. Der skal stå tydeligt, hvad du siger ja til at modtage, og du skal have mulighed for at sige nej til yderligere henvendelser.
- Vil du deltage i en konkurrence, så opret en ny e-mailadresse til formålet. På den måde undgår du at blande tilbudsmails og reklamer med dine personlige e-mails.
- Hvem står bag konkurrencen? Er det uklart, hvem der står bag konkurrencen, kan det være en af den slags konkurrencer, der kan give meget spam efterfølgende.
- Klag til Forbrugerombudsmanden, hvis du modtager en masse e-mails, du ikke i forvejen har bedt om. Det er ulovligt at sende uanmodede reklamer via e-mail.
Læs mere om spam og konkurrencer på internettet
Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af konkurrencer på internettet
Sidst opdateret:
30. november 2010