Gå til resume Gå til indhold

Den offentlige forbrugerportal - Vi hjælper dig med råd, rettigheder og klager

Mange forbrugere henvender sig om prisfejl på dustin.dk

Artikel

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerhotline modtager rigtig mange henvendelser fra forbrugere, der i weekenden har bestilt forbrugerelektronik på dustin.dk til en tiendedel af den pris, varen skulle have kostet. Dustin.dk har efterfølgende afvist at levere varerne med henvisning til, at priserne på hjemmesiden var åbenbare fejl.
 
Gå til indhold

Dustin.dk har over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyst:

  • at der er tale om en menneskelig fejl i forbindelse med prissætningen af nogle bestemte varer
  • at fejlen var til stede i weekenden 16.-18. oktober 2015

Hvorvidt den enkelte forbruger har ret til at købe varerne til de fejlagtigt tilbudte priser, afhænger af, om forbrugeren indså eller burde have indset, at der var tale om en prisfejl. Vurderingen vil altid bero på forholdene i den enkelte sag.

Forbrugerklagenævnet har i vurderingen af tilsvarende sager blandt andet lagt vægt på:

  • Hvilken vare der var tale om – herunder om det er vare, man sædvanligvis ved, hvad koster
  • Hvilket kendskab en almindelig forbruger normalt har til prisniveauet på den pågældende vare
  • Hvor stor forskel der var på den fejlagtigt tilbudte pris og den pris, som den erhvervsdrivende har oplyst, er den reelle pris
  • Hvor mange eksemplarer af varen forbrugeren købte
  • Om der på hjemmesiden eller på anden vis har været annonceret rabatter, et slagtilbud, kampagner e.l.

Sådan gør du:

Er du blandt de forbrugere, som på dustin.dk har bestilt varer, der fejlagtigt var tilbudt til en forkert pris, og mener du fortsat, at du har ret til at købe varerne til denne pris, kan du gøre følgende:

Eksempler på tidligere afgørelser:

Her kan du se tidligere afgørelser, Forbrugerklagenævnet har truffet om prisfejl:

 

Sidst opdateret:   19. oktober 2015