Gå til resume Gå til indhold

Den offentlige forbrugerportal - Vi hjælper dig med råd, rettigheder og klager

Typer af forsikringer

Artikel

Din krop, dit hus, din hund, din bil, din rejse, dine ting og dit liv er alle ting, der kan forsikres. Her kan du læse om de forskellige typer forsikringer og finde link til gode råd og prissammenligninger.

 
Gå til indhold

Sammenlign priser

Med prissammenligningssider kan du nemt og hurtigt sammenligne forsikringsvilkår og priser for de mest almindelige forsikringer:

  • Bilforsikring
  • Husforsikring
  • Indboforsikring
  • Fritidshusforsikring
  • Ulykkesforsikring

Prisen, du får oplyst på prissammenligningssider, er baseret på de oplysninger, du selv opgiver om risiko og dækningsønsker.

Forsikring til unge

Er du ung, afhænger forsikringsdækningen af, hvor gammel du er, om du er hjemme- eller udeboende og om du er under uddannelse. På ungforsikring.dk kan du læse, hvordan du kan være dækket af dine forældres forsikring, og hvad du skal være opmærksom på, når du flytter hjemmefra og skal tegne din egen forsikring.

Få mere information om forsikring til unge på forsikringogpension.dk

Studieforsikring

Mange studerende benytter sig af tilbud om, at købe billigere studieforsikring gennem deres fagforening. Penge- og Pensionspanelet har i en undersøgelse fra 2010 sammenlignet priser på ulykkes- og indboforsikringer, som fagforeningerne tilbyder deres studerende medlemmer. Undersøgelsen viser, at der er penge at spare.

Læs mere om undersøgelsen i Billigere studieforsikring

Rejseforsikring

Allerede når du planlægger din rejse, bør du vurdere, hvordan du er dækket af dine forsikringer på rejsen. Går rejsen til et andet europæisk land, bør du også sætte dig ind i, hvilke dækninger du har via det gule sygesikringsbevis (den offentlige rejsesygesikring) og det blå sygesikringsbevis (EU-rejsesygesikring).

Læs mere i forbrug.dks tema om rejseforsikring

Flytteforsikring

Det er en god idé at undersøge forsikringsforholdene omkring din flytning, før du flytter. Ikke alle flyttefirmaer er forsikrede, og en del af flyttegodset er du selv ansvarlig for.

Læs mere om flytteforsikring

Tillægsforsikring

Du vil ofte blive tilbudt en tillægsforsikring, når du køber lidt dyrere varer, såsom tv, stereoanlæg eller hårde hvidevarer. Det er en god ide, at tjekke forsikringsdækningen på de forsikringer du allerede har, før du vælger en tillægsforsikring.

Læs mere om, hvordan du vurderer, om du har brug for en tillægsforsikring

Livsforsikring

Hvis du dør, bliver din livsforsikring udbetalt til nærmeste pårørende, medmindre du har valgt nogle andre, der skal modtage forsikringen. Dette vil være relevant, hvis du lever i et papirløst forhold, og vil sikre din partner økonomisk.

Læs mere om hvordan din papirløse partner kan få arv og livsforsikring

Sidst opdateret:   29. januar 2016