Gå til resume Gå til indhold

Den offentlige forbrugerportal - Vi hjælper dig med råd, rettigheder og klager

Vil du sælge din billet?

Artikel

Ønsker du at sælge din billet, skal du være opmærksom på, at det i Danmark er ulovligt at videresælge billetter til fx koncerter og sportsbegivenheder i Danmark til en højere pris, end de oprindeligt har kostet.
 
Gå til indhold

Det kan være, at du er blevet syg dagen før drømmekoncerten og ikke kan komme af sted. Spørgsmålet er så – hvad stiller du op med din billet?

Da der ikke er fortrydelsesret på køb af billetter i Danmark, kan du ikke levere den tilbage, hvor du har købt den.

Ønsker du derfor at videresælge en billet til fx en koncert eller en sportsbegivenhed, gælder der klare regler.

I Danmark er det ulovligt, hvis du videresælger din billet til en kultur- eller sportsbegivenhed i Danmark til en højere pris, end den oprindeligt har kostet. Det gælder inklusive gebyrer og andre udgifter. Overtræder du loven, kan du straffes med bøde.

Læs mere om køb af billetter.

Sidst opdateret:   28. juni 2012