På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Kreditkort, rejsechecks eller kontanter?

Artikel

Medbring et eller to internationale betalingskort, når du skal ud og rejse. Har du også kontanter eller rejsechecks, er du dækket godt ind.

Gå til indhold

Kreditkort, rejsechecks eller kontanter?

Hav styr på omkostningerne

  • Når du betaler forud hjemmefra, får du udstedt en såkaldt ”voucher”, fx fra rejsebureauet. Det er et bevis på, at du har forudbestilt og betalt. Du bør udtrykkeligt forhøre dig om, hvorvidt der ved leveringen af det bestilte skal betales yderligere beløb, fx depositum, afgifter, forsikringer.
  • Forlang at få lejeaftaler mv. på et sprog du forstår. Dette gælder ikke mindst i tilfælde, hvor du betaler med kort, og der derfor er risiko for, at der kan blive trukket yderligere på kortet senere hen. 
  • Vær opmærksom på, om der i aftaler om fx billeje eller hoteller står noget om, at den anden part senere kan trække penge på din konto. Hvis der står noget i den retning, så få præciseret, hvilke typer omkostninger (og max. beløb) du kan acceptere. Fx p-bøder/afgifter, vejafgifter.
  • Undersøg, hvad din bank forlanger i gebyrer, hvis du veksler penge hjemmefra. Ofte kan det bedre, eller lige så godt, betale sig at bruge sit kreditkort i udlandet, hvilket også mindsker tyverifaren. Alligevel kan det være rart at have lidt lokale penge til de første dage.
  • Hæv flere penge ad gangen. Der opkræves gebyr, hver gang du bruger udenlandske pengeautomater.
  • Når du bruger kreditkortet i udenlandske butikker, på hoteller eller restauranter, så spørg altid, om der er ekstra kreditkortafgift.

Undgå misbrug af dit kreditkort

Du kan mindske risikoen for, at dit betalingskort misbruges ved at tage nogle forholdsregler:

  • Vær opmærksom på, hvem du indgår aftalen med – er det betryggende?
  • Skriv ikke under på en ”blank” kortnota, hvor dato og beløb ikke er påført
  • Lad ikke dit kreditkort ude af syne. Du risikerer, at magnetstriben kopieres
  • Gem ikke alle kort/kontanter samme sted/på dig
  • Brug hotellers sikrede opbevaringsbokse
  • Kontroller altid dit kontoudtog, når du har været i udlandet (også de efterfølgende, da der kan gå op til et par måneder, før et misbrug viser sig)

Hvad skal du gøre i tilfælde af misbrug

Kontakt straks din bank ved mistanke om risiko for misbrug. Fx at en anden kan have afluret koden, har taget en kopi af magnetstriben, at pengeautomaten ”så mærkelig ud” eller gav nogle uforståelige meddelelser.

Hav altid din banks/Nets (tidl. PBS) internationale tlf.nr. ved hånden (samt evt. adresse og dit kontonummer).

Reager med det samme over for din bank, hvis du opdager poster på dine kontoudtog, som du ikke kan anerkende.

Kontanter og rejsechecks

Det kan være en fordel at medbringe lidt lokal valuta til de første par dage. Du kan ikke forvente at kunne betale med kreditkort alle steder.

Hvis du ikke har et internationalt betalings- eller kreditkort, kan du medbringe rejsechecks.

Det kan også være en god idé, hvis du kun har et internationalt kort. Så har du penge, hvis du skulle miste kortet, eller det ikke kan bruges.

Sidst opdateret:   4. januar 2006
 
 
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.