Tjek dine forsikringer
Find ud af hvad du har af forsikringer, og om de dækker skiferien. Nogle forsikringsselskaber forlanger, at du tegner en særskilt forsikring, der dækker skirejser.
Lægebehandling
Den offentlige rejsesygesikring (det gule sundhedsskort) dækker pr. 1. januar 2008 kun udgifter til lægebehandling i EU, Færøerne, Grønland, Schweiz, Norge og en række små europæiske stater.
Hjemtransport
Bliver du syg eller kommer til skade under ferien, skal du selv betale for din hjemtransport. Derfor skal du tegne en privat forsikring, hvis du vil være sikret hjemtransport i tilfælde af sygdom eller uheld.
Særlige aftaler for Norden
Er du på skiferie i Finland, Island, Norge eller Sverige, og en læge vurderer, at du på grund af sygdom eller skade skal rejse hjem på en dyrere måde end normalt, får du dækket ekstraomkostningerne til hjemtransport.
Uden for EU
Hvis skiferien går til et land uden for EU, skal du altid sørge for ekstra dækning.
Læs mere om hvordan du er dækket af det gule sundhedskort (www.sundhed.dk).
Læs mere om rejseforsikringer hos Forsikring og Pension
Sidst opdateret:
17. januar 2012