Følg de fem råd om brug af mobiltelefonen på færger og undgå en chokregning, når du kommer hjem.
- Slå mobilsvareren fra
- Hvis du ikke skal bruge mobilen om bord, så sluk for den inden du tager afsted
- Hvis du ikke slukker mobilen, så tjek om du er på dit teleselskabs net inden du ringer
- Besvar kun opkald, hvis du er på dit teleselskabs net
- Husk at tænde telefonen, når du er hjemme igen
Når du går om bord på en færge i Danmark, der sejler til udlandet, så vil det normalt være sådan, at du i displayet kan se navnet på dit teleselskab. Når færgen kommer væk fra land, vil der muligvis ikke være dækning, før færgen igen nærmer sig land, og der igen er dækning fra land.
Sådan er det dog ikke altid. Hvis din mobiltelefon fanger signalet fra færgens netværk, så ringer du via dette net til en minuttakst, der er meget høj. Og det er vel at mærke både, når du selv ringer op, og når du modtager et opkald.
Læs mere om brug af mobiltelefon på færger hos Erhvervsstyrelsen
Sidst opdateret:
23. august 2012