Gå til resume Gå til indhold

Mobilabonnementer og aftaler

Artikel

De fleste, der har en mobiltelefon, har også et abonnement. Det kan være svært at gennemskue, hvilket abonnement der er bedst, da det afhænger af, hvor ofte og hvordan man bruger sin telefon. Men der er en række retningslinjer og regler, der kan hjælpe dig med valget.

Gå til indhold

Prisoplysninger – se Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer

Mobiltelefoner sælges ofte til en pris, der umiddelbart forekommer billig. Men tilbuddet er normalt betinget af, at forbrugeren samtidig tegner et abonnement, der kan være dyrt. Udbyderne er forpligtet til at oplyse mindsteprisen i bindingsperioden – det er den pris, du som minimum kommer til at betale for telefon og abonnement, hvis du lader telefonen ligge i skuffen, uden at bruge den. Herudover skal udbyderen give oplysninger om prisen for tale, sms, dataforbrug mv. Ved at sammenligne mindstepriser og forbrugspriser, kan du afgøre, hvor det er billigt for dig at købe den telefon du ønsker, med det forbrug du forventer at få.

Se Forbrugerombudsmanden krav til udbydernes prisoplysninger her

Saldokontrolordninger

Du kan lave aftaler med dit teleselskab om en saldokontrol, hvis du vil forhindre, at din telefonregning løber løbsk.

En saldokontrolordning fungerer ved, at forbindelsen spærres for brug, så snart selskabet har registreret, at forbruget har overskredet det beløb, som du på forhånd aftalt med selskabet. Du vil dog normalt kunne ringe 112, selvom telefonen er spærret for opkald.

Læs mere om saldokontrol hos Erhvervsstyrelsen

Undgå misbrug

Pas på dit simkort og din adgangskode til telefonen. Hvis telefonen bliver væk eller bliver stjålet, kan andre ringe fra den. Hvis du bruger telefonen som betalingsmiddel, fx til busbilletter kan du hæfte for et misbrug på op til 8.000 kr., hvis du benytter en pinkode ved betaling, og denne pinkode er anvendt til misbruget.

Læs mere om, hvordan du hæfter for misbrug

Køb abonnementet

Hvis du vil tegne et abonnement, er det vigtigt at gennemlæse vilkårene nøje. Gem alle papirer, så kan du senere se, hvad aftalen gik ud på, og hvad du eventuelt har bundet dig til.

Før du tegner et abonnement

Bindingstider

Når du som forbruger indgår en løbende aftale, fx et mobilabonnement, vil du ofte være bundet af aftalen i en periode. Hvor længe du maksimalt kan være bundet vil afhænge af, hvilken aftale der er tale om, og hvornår aftalen er indgået. Her i konkurrence- og Forbrugerstyrelsens artikel om bindingstider kan du se, at du maksimalt kan være bundet af et mobilabonnement i 6 måneder inklusiv en måneds opsigelse.

Bindingstider i løbende aftaler

Fortrydelse

Når du tegner et abonnement, fx et mobilabonnement, har du som udgangspunkt ikke ret til at fortryde aftalen. Hvis aftalen er indgået på nettet, kan du have op til 14 dages fortrydelsesret.

Hvis du fortryder aftalen

Opsigelse

Når du tegner et abonnement eller indgår en løbende aftale, skal du samtidig undersøge, hvordan du kan opsige aftalen. Gem papirerne, så du senere kan se, om der er et bestemt opsigelsesvarsel eller andre betingelser, du skal overholde, før du kan opsige aftalen.

Opsigelse af aftalen

Ændringer

En aftale er som udgangspunkt bindende for den erhvervsdrivende, medmindre det fremgår af aftalen, at den kan ændres.

Ændringer i aftalen

Gebyrer

En erhvervsdrivende kan som udgangspunkt kun opkræve et gebyr hos en forbruger, hvis det fremgår af lovgivningen, eller hvis det er aftalt parterne imellem. Nye gebyrer og stigninger i allerede aftalte gebyrer skal varsles i god tid.

Hvornår kan du afkræves et gebyr?

Sidst opdateret:   26. januar 2011
 
 
Mobiltelefoner
Vil du vide mere om, hvad du bør være opmærksom på, når du køber og bruger din mobiltelefon? Temaet om mobiltelefoner hjælper dig på vej.

Forbruger hotlinen

Se, hvad andre har spurgt om og få at vide, hvad du kan gøre
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Prisportaler
Vidste du at:

- de tre mest besøgte danske sammenligningssider har i gennemsnit 3 mio. besøgende hver måned?
- de fleste bruger siderne til at indhente information om priser for at sikre, at de køber varen det billigste sted?
- ca. hver tredje også bruger siderne til at få mere at vide om produkternes egenskaber?
- du altid har 14 dages returret, når du handler på nettet?
- du styrker konkurrencen, når du aktivt forsøger at opnå den bedste handel
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.