På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Gode råd om køb af elektronik

Artikel

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samlet 9 gode råd, som du kan læse, inden du begiver dig af sted til elektronikforretningen eller søger efter elektronikprodukter på nettet.

Gå til indhold
  1. Søg information inden købet
    Det kan være en god ide på forhånd at søge information om produktet. Fx ved at spørge venner og bekendte, søge på nettet for at tjekke priser, læse uvildige anmeldelser og anbefalinger fra andre brugeres oplevelser med produktet. Søgningen kan også hjælpe dig til at finde ud af, hvad du egentligt har brug for, så du er bedst muligt rustet, når du går ned i butikken.
  2. Kend dine behov
    Skal produktet passe til udstyr, du har derhjemme? Hvor lang tid skal det kunne holde? Skal det have særlige funktioner? Overvej hvad produktet skal kunne, for at det passer bedst til dine behov.
  3. Forbered evt. spørgsmål
    Det kan være en god ide at forberede nogle spørgsmål til ekspedienten om de ting, du gerne vil have afklaret, inden du køber. Det sikrer også, at du ikke kommer hjem med et produkt, som du ikke har brug for.
  4. Vær kritisk i forhold til tillægsforsikringen
    Tillægsforsikringer kan i nogle tilfælde være et fornuftigt valg, men overvej om produktets værdi og forventede levetid står mål med forsikringens pris, eller om dine nuværende forsikringer dækker godt nok. 
    Se flere gode råd om tillægsforsikringer
  5. Overvej tilkøb af support
    Vær selvkritisk og overvej, om du kan få brug for support, fx at kunne ringe til en hotline, hvis du får tekniske problemer med din computer.
  6. Ingen fortrydelsesret på butikskøb
    Du har normalt ikke ret til at fortryde et butikskøb. Det kan dog være en service, som butikken tilbyder. Hvis du er i tvivl, om du kan fortryde købet, så spørg i butikken. 
  7. Læs altid brugsanvisningen
    Det er en god ide at læse brugsanvisningen, så du ved, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du bruger og vedligeholder produktet. Der kan også være funktioner, som du først lærer at kende, når du læser brugsanvisningen.
  8. Kend dine rettigheder
    Går din vare i stykker, og du klager til butikken, kan du ofte undgå uenighed med butikken, hvis du kender dine rettigheder og pligter som forbruger. Forbrugerstyrelsen har i samarbejde med Dansk Erhverv lavet en række råd om håndtering af elektroniske produkter, som du også kan finde i en række butikker. 
  9. Tjek produktets energiforbrug
    Der kan være mange penge at spare ved at vælge et energieffektivt produkt. Ifølge Elsparefonden kan der fx være penge at spare ved at vælge den mest energieffektive digitale modtagerboks.
Sidst opdateret:   16. september 2010
 
 
Video: Bliv bedre til at prutte om prisen
Det kan være svært at vide, hvis du aldrig har prøvet det før. Her kommer forbrugernes egne bud på de bedste strategier.
Mobiltelefoner
Vil du vide mere om, hvad du bør være opmærksom på, når du køber og bruger din mobiltelefon? Temaet om mobiltelefoner hjælper dig på vej.
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.