Gå til resume Gå til indhold

Sid rigtigt foran skærmen

Artikel

Du kan indstille en computerskærm i højden og vinkle den op, ned og til siden. Det giver et bedre udgangspunkt for en ergonomisk korrekt og dermed sundere arbejdsstilling.

Gå til indhold

Indstil bordet først…

Før du indstiller skærmen, skal du indstille bordet korrekt. Det er forudsætningen for at indstille skærmen.

Sæt dig på din stol og lad armene hænge frit ned med helt afslappede skuldre. Bøj albuerne - uden at løfte skuldrene - og flyt armene ind over bordet. Nu skal bordet støtte dine underarme. Hvis bordet ikke støtter dine underarme, er bordet for lavt. Hvis du hæver skuldrene, eller dine underarme ikke ligger vandret på bordet, er det for højt.

.. og skærmen bagefter

Derefter er du klar til at indstille skærmen Mange fladskærme har en række ergonomiske indstillingsmuligheder, fx kan skærmen indstilles i højden, du kan vippe den for- og bagover samt dreje den til siderne.

Skærmen skal placeres i en synsafstand på 50-70 cm fra dine øjne. Når du ser på skærmen, skal du se en smule skråt nedad. Kigger du ligeud, skal du lige kunne kigge ud over skærmens kant.

Indstil skærmen så skriftstørrelsen på de store bogstaver er minimum 4 mm høje ved en læseafstand på ca. 50-70 cm. Indstil linieafstanden så linjerne klart kan skelnes fra hinanden.

Husk, at Arbejdstilsynet anbefaler, at din skærm som minimum kører med 75 hertz.

Endelig bør du også tage hensyn til lysforhold. Skærmen skal stå refleksfrit og i skygge – så er det nemmere at læse tekst m.m. på skærmen. Placér arbejdslampen, så lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde. Det giver færrest spejlinger i skærmen.

Få mere at vide

Du kan eventuelt få hjælp til at indstille skærmen i skærmens brugsanvisning – eller en fysioterapeut eller arbejdsmiljøkonsulent, hvis din arbejdsplads har disse fagpersoner tilknyttet.

Du kan læse mere om ergonomi i forbindelse med computerarbejde på BAR finans/Offentlig kontor og administrations hjemmeside (www.edb-arbejde.bar-foka.dk).

Sidst opdateret:  29. februar 2008
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.

 
Tilmeld dig vores nyheder
Få gode råd og ny viden om dine forbrugerrettigheder
Digital selvbetjening:
 
Har du spørgsmål om forbrugernes rettigheder, så ring til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hotline om forbrug.
forbrug.dk on Facebook