Gå til resume Gå til indhold

Klage over flytning

Artikel

Sker der noget med boligen eller bohavet under flytningen, skal du klage så hurtigt som muligt til flyttefirmaet. Det skal du bl.a. fordi, det kan være vanskeligt at bevise, at en skade er sket under flytningen, hvis du først reklamerer længe efter.

Gå til indhold

Ifølge vedtægterne for Dansk Møbeltransport Forening skal du klage senest 8 dage efter flytningens afslutning eller godsets aflevering. Reklamationen skal ske skriftligt. Forbrugerklagenævnets praksis er dog at dømme frister, der er så korte, for ugyldige.

Drejer det sig om beskadigelse af fx et møbel, skal flyttefirmaet give økonomisk erstatning. Man skal altså ikke finde sig i, at en uprofessionel som fx flyttemanden selv forsøger at udbedre skaden på møblet.

Forsinkelse ved flytningen udløser normalt ikke erstatning, medmindre du lider et tab. Det kan fx være, hvis det bliver nødvendigt at opmagasinere flyttegodset.

Er der flere flyttefirmaer involveret i flytningen, er det firmaet, du har indgået aftalen med, du skal rejse kravet over for.

Klagemuligheder

Hvis du er utilfreds med prisen på flytningen, flytningens udførelse, opmagasineringen, beskadiget bohave o.lign., og du ikke kan komme igennem med dine krav over for flyttefirmaet, kan du klage til Forbrugerklagenævnet. Det er vigtigt, at du reagerer med det samme, når du har opdaget evt. mangler ved flytningen eller opmagasineringen.

Hvis flyttefirmaet er medlem af Dansk Møbelfragt Forening (DMF), kan du kontakte foreningen på deres hjemmeside www.flytning-dmf.dk.

Er der problemer med din egen forsikring i forbindelse med flytningen, er det Ankenævnet for Forsikring, du skal kontakte på www.ankeforsikring.dk.

Sidst opdateret:   17. juli 2006
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Video: Bliv bedre til at prutte om prisen
Det kan være svært at vide, hvis du aldrig har prøvet det før. Her kommer forbrugernes egne bud på de bedste strategier.
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.