Gå til resume Gå til indhold

Huskeliste - når du flytter

Artikel

Der er mange ting, du skal huske, når du flytter, fx at melde flytning til Folkeregisteret og forsyningsselskaberne. Her kan du få 6 gode råd, du kan bruge som huskeliste, når du skal flytte.

Gå til indhold

1. Anmeld din flytning

Du har pligt til at meddele de offentlige myndigheder, at du flytter. Først og fremmest er det vigtigt, at du kontakter din kommunes folkeregisterkontor. Du skal melde din flytning til folkeregisterkontoret senest fem dage efter flytningen. Hvis du glemmer det, kan du blive pålagt en bøde.

Anmeld din flytning digitalt på borger.dk

2. Skift læge

Flytter du længere end fem km. væk fra din nuværende bopæl, skal du skifte læge. Oplysninger om valg af ny læge skal sendes til Folkeregistret sammen med flytteblanketten.

3. Post og telefon

Ved flytteanmeldelse og telefonoprettelse angiver man selv, fra hvilken dato flytningen skal træde i kraft. Derfor kan du ligeså godt få alle disse ting i orden inden selve flytningen, således at du allerede fra første dag i dit nye hjem kan modtage post og have en aktiv telefonforbindelse.

4. Aflæs el, gas, vand og varme

Det er den, der er tilmeldt adressen, der har ansvar for el-, gas-, vand- og varmeregningen. Inden du flytter, skal du derfor huske at aflæse dine målere og indsende det til dine forsyningsselskaber. Det kan du gøre på et flyttekort eller over nettet. Dit selskab skal bruge aflæsningsdatoen, flyttedatoen og din nye adresse mindst syv arbejdsdage, før du flytter. Så er du sikker på, at du kun kommer til at betale for dit eget forbrug.

5. Når du flytter ind

Når du flytter ind i din nye bolig, skal du tilmelde dig vand, gas, varme og el. Derfor skal du også aflæse dine målere i din nye bolig og give besked til forsyningsselskaberne. Dit selskab skal bruge aflæsningsdato og indflytningsdato senest fem dage efter, du er flyttet ind.

6. Hvem skal foretage flytningen?

Overvej, om du vil flytte selv eller med hel eller delvis professionel hjælp. Vær opmærksom på at forsikringsforholdene ændrer sig efter flyttemåden. Vælger du professionel hjælp til din flytning, har vi samlet 7 gode råd, der værd at tilføje til din huskeliste.

Se de 7 gode råd om flytning med professionel hjælp

Læs mere om forskellige måder at flytte på

Se flere gode råd om flytning på borger.dk

Sidst opdateret:   15. august 2011
 
 

Forbruger hotlinen

Se, hvad andre har spurgt om og få at vide, hvad du kan gøre
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Prisportaler
Vidste du at:

- de tre mest besøgte danske sammenligningssider har i gennemsnit 3 mio. besøgende hver måned?
- de fleste bruger siderne til at indhente information om priser for at sikre, at de køber varen det billigste sted?
- ca. hver tredje også bruger siderne til at få mere at vide om produkternes egenskaber?
- du altid har 14 dages returret, når du handler på nettet?
- du styrker konkurrencen, når du aktivt forsøger at opnå den bedste handel
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.