På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Få din bolig vist på flere boligportaler

Artikel
Nu bliver det nemmere for boligsælgere at få vist billeder af deres bolig på uafhængige boligportaler. Det har Konkurrencerådet slået fast i en sag. Læs mere om, hvordan du får din bolig vist på flere boligportaler og ikke kun på de sider, som ejendomsmægleren måske samarbejder med.
Gå til indhold

Konkurrencerådets afgørelse har stor betydning for dig som boligsælger, da det er vigtigt, at din bolig bliver vist vidt og bredt – for eksempel på boligportaler på nettet og i aviser. På den måde sikrer du dig, at flest mulige købere får adgang til din boligannonce.

Sådan får du din bolig vist på flere boligportaler

Når du indgår en kontrakt med en ejendomsmægler om at sælge din bolig, er markedsføringen ofte en del af ydelsen. Det betyder bl.a., at ejendomsmægleren sørger for, at der bliver taget billeder og skrevet en tekst om boligen.

Ønsker du, at din bolig skal vises på uafhængige boligportaler, som ejendomsmægleren måske ikke samarbejder med, for eksempel www.boliga.dk, skal du gøre mægleren opmærksom på det.

Du kan bede om, at dit ønske om annoncering på uafhængige boligportaler kommer med i jeres boligformidlingsaftale. Dermed skriver du og ejendomsmægleren under på, at ejendomsmægleren stiller data og foto af din bolig til rådighed for de uafhængige boligportaler.

Du kan for eksempel bruge følgende formulering, som enten kan vedlægges som bilag eller tilføjes i selve aftalen med ejendomsmægleren:

Markedsføring af ejendommen

Som led i formidlingsaftalen er det aftalt, at ejendomsmægler ........................ står for annoncering af boligen.

Ejendomsmægleren forpligter sig herved til at stille data og foto af ejendommen vederlagsfrit til rådighed for relevante, internetbaserede boligsøgeportaler, herunder www.boliga.dk.

Dato: ....................

For ejendomsmæglerfirmaet

.............................................................................

For sælger

.............................................................................

Læs mere om baggrunden for at ejendomsmæglere skal dele boligdata og billeder med uafhængige boligportaler på nettet.

Rådsafgørelsen

Sidst opdateret:   25. januar 2012
 
 
 
Vidste du at...

- Næsten 9 ud af 10 forbrugere indhenter tilbud fra to eller flere ejendomsmæglere?

- Ca. halvdelen forhandler med ejendomsmæglerene om salæret?

- 9 ud af 10, der forhandler om priserne, opnår en lavere pris?

- Der findes offentlige portaler, hvor du kan få råd, når du skal handle bolig?
Undgå ubehagelige overraskelser, når I køber studenterhuer
Læs vores råd og vejledning om, hvad I skal være opmærksomme på når i bestiller og modtager jeres studenterhuer.
10 gode råd om leje af feriehus
Når du skal leje et feriehus, er der flere ting, du selv kan gøre for at sikre, at ferien bliver, som du ønsker.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.