På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Billetter og gebyrer

Artikel
Når du køber billetter til sportsbegivenheder, koncerter og andre arrangementer, vil du ofte blive opkrævet et eller flere gebyrer. Billetudbyderne skal oplyse tydeligt om gebyrerne og deres størrelse.
Gå til indhold

Antallet af gebyrer og størrelsen af dem afhænger af, hvor du køber din billet, og om du skal have den tilsendt med posten, selv henter den eller printer den ud.

Billetgebyr

Gebyret for at købe billetten varierer fra udbyder til udbyder, men det ligger typisk på 10-20 kr. pr. billet.

Er gebyret oplyst som en separat post på billetten, vil du ikke få gebyret tilbage, hvis arrangementet aflyses, og du i øvrigt har krav på at få billetprisen refunderet.

Er gebyret inkluderet i billetprisen og ikke oplyst separat, har du krav på at få det fulde beløb retur, hvis arrangementet aflyses, og billetten bliver refunderet.

Betalingsgebyr eller salgstillæg

Nogle udbydere opkræver yderligere et såkaldt betalingsgebyr eller salgstillæg, når du betaler for billetten. Gebyret afhænger af, hvor du bestiller billetten. Fx om du køber den på nettet eller på et fysisk salgssted.

Vil du reservere billetterne og afhente dem senere, kan det også udløse et gebyr. Denne type gebyrer får du ikke retur, hvis arrangementet aflyses.

Forsendelsesgebyr eller leveringsgebyr

Ønsker du at få billetten tilsendt, vil du blive opkrævet et forsendelsesgebyr eller leveringsgebyr for det. Prisen afhænger af forsendelsesformen. Prisen kan blive høj, hvis billetterne skal sendes anbefalet eller med bud, som nogle udbydere også tilbyder. Dette gebyr får du heller ikke tilbage, hvis arrangementet aflyses.

Kan du selv printe billetten slipper du for dette gebyr.

Gebyr for betalingskort

Køber du billetten på nettet, kan du blive opkrævet et gebyr for at betale med betalingskort. Det gælder for al handel på nettet. Udbyderen skal oplyse, hvor store gebyrer du skal betale for de forskellige betalingskort. Så kan du vælge at betale med det kort, der koster mindst at bruge. Vær dog opmærksom på, at det kan være en god idé at betale med et internationalt betalingskort. Så er du bedre sikret, hvis arrangøren går konkurs.

Sidst opdateret:   28. juni 2012
 
 
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.