På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Kender du prisen på Betalingsservice?

Artikel

Det er hurtigt og nemt at betale sin forsikring eller fitnessabonnement via Betalingsservice. Men prisen for de automatiske betalinger kan variere. Her kan du læse mere om, hvad du bør være opmærksom på.

Gå til indhold

Du tænker sikkert knap nok over, at flere af dine regninger automatisk bliver betalt via Betalingsservice hver måned. Men hvornår har du sidst tjekket, hvor meget det koster dig?

Betalingsservice går kort fortalt ud på, at en virksomhed kan hæve direkte på din bankkonto via Nets – det tidligere PBS. Det er nemt og effektivt og bruges af 96 pct. af de danske husstande.

Oftest er det gratis for forbrugeren at betale via Betalingsservice. Men virksomheder kan opkræve et gebyr i forbindelse med en betaling. Der sker ved ca. 1 en ud af 10 betalinger med Betalingsservice.

Hvis der er tale om et ”Betalingsservicegebyr” eller ”Nets-gebyr”, må virksomheden som udgangspunt ikke opkræve mere end den selv betaler til Nets, hvilket er ca. 5 kr. pr. transaktion. Hvis prisen er væsentlig over 5 kr., kan virksomhedens gebyr være vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Derfor er det altid en god idé at tjekke betalingsoversigten, som du får tilsendt fra Nets, eller den faktura, som du får fra virksomheden.

3 gode råd

Når du tjekker prisen for Betalingsservice, bør du kigge efter hvilke gebyrer, der evt. opkræves. Nogle virksomheder opkræver et såkaldt ”Betalingsservicegebyr”, ”Nets-gebyr” eller lignende, mens andre opkræver et ”administrationsgebyr” eller ”håndteringsgebyr”.

  • Der må kun opkræves et gebyr, hvis det er aftalt mellem dig og virksomheden. Gebyret skal holde sig inden for "det rimelige".
  • Ved ”Betalingsservicegebyr” eller ”Nets-gebyr” må virksomheden ikke opkræve mere end i gennemsnit ca. 5 kr. pr. transaktion, medmindre andet er aftalt.
  • Ved ”administrationsgebyr” eller ”håndteringsgebyr” kan gebyret være højere, uden at det er i strid med markedsføringsloven. Her bør du undersøge, om du kan få det billigere – eller helt slippe for det – hos en anden virksomhed.

Om betalingsservice:

  • Nets er den centrale udbyder af Betalingsservice.
  • 96 pct. af de danske husstande benytter Betalingsservice, og ca. 15.000 virksomheder, offentlige myndigheder og foreninger tager imod betaling med denne betalingsform.
  • I 2008 blev der i gennemsnit overført knap 1 mia. kr. om dagen via Betalingsservice.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse: Betalingsservice, november 2010(PDF)

Læs pressemeddelelsen Højt og voksende overskud på Betalingsservice

Sidst opdateret:   14. januar 2011
 
 
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.