På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Forhandle priser i banken

Artikel

Gå efter en god pris, når du er i banken og skal have bankprodukter som lån, kreditkort og bankkonti.

Gå til indhold

Mange bankkunder undlader helt at forhandle om pris og betingelser, når de stifter lån. Deres forklaring er, at de ikke vidste, at de kunne forhandle. Størstedelen af bankkunderne søger kun information om lån fra deres bankrådgiver, og de mener, at oplysningerne fra banken er tilstrækkelige. Knap fire ud af fem privatkunder undersøger heller ikke, om andre banker kan give dem et bedre lån. Det viser en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs rapporten Konkurrencefremmende forbrugeradfærd på kfst.dk

Som alle andre steder, hvor du handler, er det også muligt at få rabat på bankens produkter. Det er endda store beløb, der kan være tale om, hvis du forbereder dig lidt, inden du opretter en konto eller skriver under på en ny låneaftale med din bank. Her er en række råd om, hvordan du kan forhandle priser i banken.

Tjek andre bankers priser

Sørg for at undersøge andre bankers priser og gebyrer på konti, lån og andre finansieringsydelser, inden du mødes med din bankrådgiver. På den måde kan du bedre forholde dig til, om din bankrådgiver giver dig et godt tilbud. Med andre bankers priser i hånden, står du stærkere, når du forhandler prisen i banken.

Et Visa/Dankort kan fx i nogle banker være gratis, mens det kan koste over 100 kr. om året hos andre banker. Det er også forskelligt, hvad bankerne tager i gebyr, for at du kan hæve i en fremmed banks automat – det kan det koste alt fra 0 til 6 kr. pr. gang.

Få styr på ÅOP - kiloprisen på lån

ÅOP er populært sagt kiloprisen på lån, og forkortelsen står for lånets Årlige Omkostninger i Procent. Det vil sige prisen på lånet med stiftelsesomkostninger, renter og gebyrer. Sammenlign prisen på lån ved at sammenligne ÅOP. En lav rente på et lån kan betyde, at lånet er dyrt i gebyrer eller faste omkostninger.

Se priser på forbrugslån med ÅOP på pengepriser.dk

Sidst opdateret:   16. august 2011
 
 
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.