Gå til resume Gå til indhold

Sæt pris på fremtiden - få tjek på pensionen

Artikel

Det kan godt betale sig, at du sætter dig lidt ind i, hvordan din pensionsopsparing er skruet sammen. Få overblik nu og indblik i fremtiden.

Gå til indhold

Generelt set bruger danskerne ikke meget tid på at sætte sig ind i deres pensionsordninger. Pensioner er svære at gennemskue, da de er tekniske og komplekse. Så mange vælger at spørge banken til råds, når de vil have en individuel pensionsordning. Halvdelen af pensionsopsparerne i Danmark er mere eller mindre frivilligt låst fast til deres individuelle pensionsordning, fordi de tror, at det er deres arbejdsgiver, som har bestemt den. Det viser en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs rapporten Konkurrencefremmende forbrugeradfærd på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.dk

Det danske pensionssystem består af:

  • offentlige og lovbestemte pensioner – som fx ATP livslang Pension)
  • pensioner, der er oprettet gennem arbejdspladsen – som fx Sampension, PFA, Industriens Pension etc.
  • pensioner, der er oprettet individuelt.

Individuelle pensioner er pensioner, som du selv opretter ud fra dine egne ønsker og behov. Enten som et tillæg til de dækninger du har i din arbejdsmarkedspension og pensionerne gennem det offentlige, eller fordi du ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension, fx hvis du er selvstændig erhvervsdrivende. Som med alle andre produkter er der forskel på indhold og pris i pensioner.

Et godt overblik nu og i fremtiden

Bind dig ikke til den første og bedste pensionsordning, du får tilbudt. Der stor forskel i pris og indhold, og er du forberedt, inden du holder møde med en pensionsrådgiver, er du bedre i stand til at vurdere, om det er en god ordning, der passer til dine behov. 

Inden du binder dig til en individuel pension, skal du derfor sikre dig, at du har overblik over din økonomi og dine ønsker for fremtiden. Du skal undersøge, hvor meget du vil indbetale til din pension, og hvad du har brug for, når du går på pension.

Kan du opretholde din ønskede levestandard med de lovbaserede pensioner og arbejdsmarkedspensioner? Og er du og din nærmeste familie dækket godt nok ind, hvis du bliver syg eller dør?

Du skal også gøre op med dig selv, hvor mange penge du vil undvære nu, for at kunne sikre dig i fremtiden. Det er store spørgsmål, men fortvivl ikke, der er hjælp at hente flere steder. Pension hører ikke kun alderdommen til, den skal du tage stilling til, når du er ung og begynder at arbejde.

De hjælper dig med at regne dine behov ud

På Borger.dk kan du få en grundig gennemgang af, hvordan din pension er sammensat, og hvad du skal være opmærksom på fx med skat.

Læs mere om pensioner på Borger.dk

PensionsInfo er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter og offentlige myndigheder. På pensionsinfo.dk får du et samlet overblik over dine pensioner:

  • Hvis du går på pension eller efterløn
  • Hvis du mister din arbejdsevne
  • Hvis du bliver alvorligt syg
  • Hvis du kommer til skade ved en ulykke
  • Ved din død

Hvilke overvejelser kan du gøre, før du sparer op til din pension? Hvad kan være nyttigt at vide for dig, som allerede har en pensionsopsparing?

Hos Penge- og Pensionspanelet får du et overblik over din pensionsopsparing og finder generelle oplysninger om pension.

Læs mere om pensioner på pengeogpensionspanelet.dk

Sidst opdateret:   24. marts 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.