Gå til resume Gå til indhold

Problemer ved fragt over landegrænser

Artikel
Forbrugerklagenævnet modtager løbende klager fra forbrugere over flytning eller fragt af gods over landegrænser. Her kan du læse mere om, hvilke problemer der typisk kan opstå.
Gå til indhold

Forbrugerne, der klager til Forbrugerklagenævnet, oplever forskellige typer af problemer afhængigt af, om der er tale om en reel flytning eller om fragt af for eksempel et golfsæt.

  • Ved flytninger er problemet typisk, at der mangler ting, når forbrugeren modtager flyttegodset igen.
  • Ved fragt kan det være, at der pludseligt bliver lagt en masse ekstraudgifter, fx fortoldningsgebyrer og pladsleje, oveni i den pris, som forbrugeren oprindeligt aftalte med firmaet.

Hvor kan du klage

Er dit gods blevet ødelagt under fragten, skal du først henvende dig til fragtfirmaet. Kontakt det skriftligt, og gem brevet eller mailen som dokumentation for din klage.

Nægter fragtfirmaet at være skyld i skaden, og er du uenig i det, kan du eventuelt gå til et klagenævn med din sag. Hvilke regler der gælder, og hvor du skal rette din klage, afhænger af flere forhold, for eksempel:

  • Hvilket land firmaet hører hjemme i
  • Hvor firmaet overtog godset
  • Hvilket land godset blev fragtet til

I Danmark kan du henvende dig til og muligvis få hjælp hos Forbrugerklagenævnet, hvis der opstår problemer med en fragt fra udlandet.

Læs mere om, hvornår du kan klage til Forbrugerklagenævnet.

Sidst opdateret:   19. maj 2012
 
 

Forbruger hotlinen

Se, hvad andre har spurgt om og få at vide, hvad du kan gøre
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Prisportaler
Vidste du at:

- de tre mest besøgte danske sammenligningssider har i gennemsnit 3 mio. besøgende hver måned?
- de fleste bruger siderne til at indhente information om priser for at sikre, at de køber varen det billigste sted?
- ca. hver tredje også bruger siderne til at få mere at vide om produkternes egenskaber?
- du altid har 14 dages returret, når du handler på nettet?
- du styrker konkurrencen, når du aktivt forsøger at opnå den bedste handel
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.