Gå til resume Gå til indhold

Den offentlige forbrugerportal - Vi hjælper dig med råd, rettigheder og klager

Bindingstider i fitnessabonnementet

Artikel

Når du som forbruger tegner et fitnessabonnement, vil du ofte være bundet af aftalen i en periode. Nogle fitnesscentre tilbyder dog abonnementer uden binding.
 
Gå til indhold

Dit fitnessabonnement er en løbende aftale og kan opsiges efter 5 måneder med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Du vil altså være bundet af aftalen i mindst 6-7 måneder afhængig af, hvornår på måneden aftalen er indgået.

Nogle fitnesscentre tilbyder dog abonnementer uden binding. Du vil typisk kunne opsige et abonnement uden binding med en måneds varsel til udgangen af en kalendermåned.

Det vil som udgangspunkt være det, der står i aftalevilkårene, der gælder.

Opsigelsesgebyr

Fitnesscentret må som udgangspunkt ikke opkræve et gebyr, for at du kan opsige dit abonnement, hvis det sker efter 6 måneder.

Læs mere om bindingstider i løbende aftaler.

Sidst opdateret:   3. januar 2014