På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Almindelige problemer med abonnementer

Artikel

Det er ikke ualmindeligt, at der opstår problemer, når man skal opsige eller ændre et abonnement. Du kan selv gøre noget for at undgå problemerne.

Gå til indhold

Du kan selv gøre noget for at undgå, at der opstår problemer:

  • Læs aftalevilkårene, så du kender dine rettigheder og pligter. Og gem dem!
  • Gem også den annonce, der eventuelt var baggrunden for din bestilling og tag en kopi af den kupon, du eventuelt sender ind. 
  • Udmeldelse/afbestilling bør ske skriftligt - gem en kopi af brevet.
    Du kan også få en postkvittering på, at brevet er sendt, eller du kan sende brevet anbefalet.
  • Oplys navn, adresse og eventuelt kundenummer i brevet.
  • Husk at oplyse din nye adresse, hvis du flytter.
  • Når du sender en vare retur, så få en kvittering på posthuset, der viser, at varen er afsendt, og hvornår det er sket.
  • Send ikke brevet sammen med den vare, der returneres. Send brevet for sig selv.
  • Du kan normalt ikke skrive meddelelser på et giroindbetalingskort, så du kan ikke være sikker på at afbestillingen eller udmeldelsen kommer frem til den erhvervsdrivende. Skriv i stedet et brev.
  • Hvis du pr. telefon eller i forretningen opsiger en aftale, reklamerer eller lignende, sørg da for at skrive ned, hvem du snakkede med, hvornår og hvad I blev enige om/hvad I ikke blev enige om. Send eventuelt en skriftlig bekræftelse på, hvad der blev aftalt.

Hvem skal bevise hvad?

Som udgangspunkt er det den erhvervsdrivende, der skal bevise, at du har indgået aftalen - altså at du har meldt dig ind, tegnet abonnement eller i øvrigt bestilt varer. Det er også ham, der skal bevise, at varerne er leveret.

Til gengæld skal du bevise, at du har meldt dig ud eller har afbestilt varen. Er du utilfreds med varen, skal du endvidere kunne bevise, at du har klaget til den erhvervsdrivende. Du skal også bevise, at leverede varer er returneret - og at det er sket rettidigt, hvis der gælder en frist.

Du bør derfor altid sikre dig dokumentation for afsendelse af opsigelse, returnering af varer m.v. Det kan ikke anbefales at opsige/afbestille telefonisk, men fremgår det af aftalen, at den erhvervsdrivende accepterer telefonisk opsigelse/afbestilling, bør han tro på dine efterfølgende oplysninger og ikke kræve yderligere dokumentation.

Hvis oplysninger i annoncen eller aftalen er uklare, og der opstår uenighed mellem dig og den erhvervsdrivende, vil annoncen/aftalen normalt blive fortolket, så den er mest fordelagtig for dig.

Sidst opdateret:   15. maj 2006
 
 
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.