Gå til resume Gå til indhold

Privatlivspolitik

Artikel

Privatlivspolitik vedrører hemmeligholdelse af personoplysninger på www.forbrug.dk, www.kfst.dk og minsag.forbrug.dk.

Gå til indhold

Formål

Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens persondatapolitik er at forklare, hvordan vi indsamler, beskytter og anvender personoplysninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, som afgives online, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens målsætning at beskytte dine personlige oplysninger, uanset hvorfra disse oplysninger indsamles, videregives eller opbevares (andre lande, samarbejdspartnere, o.l.).

Hvilke personoplysninger indsamler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen?

Personlige oplysninger dækker her alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, herunder, men ikke begrænset til, vedkommendes for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads.

Som hovedregel kan du tilgå hjemmesiden uden at fortælle os, hvem du er, eller i øvrigt give personlige oplysninger om dig selv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har brug for visse personoplysninger for at kunne levere nyheder og andre tjenester til slutbrugerne. Registrering af personoplysninger og personhenførbare oplysninger er nødvendig for at kunne behandle en klage til Forbrugerklagenævnet via minsag.forbrug.dk og for at kunne analysere, hvordan brugerne anvender styrelsens hjemmesider via Google Analytics.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indsamler kun de personoplysninger som er nødvendige (f.eks. email-adresse eller privat adresse) for at levere en ydelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indsamler aldrig supplerende oplysninger fra tredjemand vedrørende slutbrugerne.

Cookies på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmesider?

Ud over de oplysninger, som du selv indtaster i forbindelse med bestilling af en tjeneste, anvender hjemmesiden cookies. Cookies er hjemmesidens 'hukommelse', der gemmes på din harddisk i digitale informationspakker. De anvendte cookies identificerer ikke den enkelte bruger, men derimod brugerens datamaskine.

På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmesider bruges cookies bl.a. til at huske din valgte skriftstørrelse, hvilke sider du har set og vurderet, samt hvor længe du var på hjemmesiden Dette sker for at forbedre sidens service, fx husker abonnementssystemet på www.forbrug.dk eller www.kfst.dk din email-adresse, når du som abonnent ønsker at ændre i dit abonnement. Brugen af cookies kompromitterer ikke din sikkerhed ved at anvende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hjemmesider. Google Analytics leverer de cookies der registrerer brugernavigation, altså hvor mange sider du ser per besøg, hvor længe du bruger på hver side osv. Intet af denne data er personspecifik, men bruges derimod til at lave statistik, der kan hjælpe os til at gøre hjemmesiderne bedre. Nedenstående liste viser navnet på den enkelte cookie, hvad den registrerer og hvor længe den bliver gemt på din computer.

  • fontsize - husker, hvilken skriftstørrelse du har valgt med skriftstørrelseikonet øverst i højre hjørne. På den måde slipper du for, at ændre størrelsen, hver gang du åbner en ny artikel. Denne cookie gemmes indtil internetbrowser lukkes.
  • ASP.NET_SessionId - Giver og husker et brugernummer (id) for hver bruger. Denne cookie gemmes indtil browseren lukkes.
  • _ga - Anvendes af Googles Universal analytics til at skelne brugere. Udløber efter 2 år.

Slå cookies fra

Hvis du ikke ønsker, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen identificerer din datamaskine ved hjælp af cookies, kan du slå brugen af cookies fra i din browser. For hvert besøg på hjemmesiden - uafhængigt af tilstedeværelsen af en cookie - registrerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brugerens type af browser, styresystemet, værten (host) og webadresser på de sider, der ønskes adgang til. Disse data bliver brugt i et samlet og anonymt skema for statistisk analyse om den generelle brug af hjemmesiden.

Vedrørende Ad Servers

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen aftaler eller partnerskaber med noget reklameserverfirma.

Hvem videregiver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen personoplysninger til?

Personoplysninger afgivet på www.forbrug.dk videregives kun til interne afdelinger i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen videregiver kun personlige data til andre myndigheder i den udstrækning, lovgivningen kræver det.

For at kunne videreudvikle og forbedre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmesider fører vi statistik over, hvordan brugerne anvender portalen. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, f.eks. til at se hvilke sider og browsere vores brugere anvender mest. Data om den enkelte brugers anvendelse af tjenesterne videregives eller sælges ikke til tredjepart.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvender Google Analytics til indsamling af besøgsstatistik og videregiver i den forbindelse IP-adresser til Google. Google kan også videregive informationerne til tredjepart, hvor loven kræver dette, eller til tredjepart, som udfører opgaver for Google. Privatlivsvilkårene for Google Analytics accepteres ved besøg på www.forbrug.dk og fremgår af http://www.google.com/privacy.html

Sikker kommunikation til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Vær opmærksom på, at brugen af normale formularer på forbrug.dk ikke sendes krypteret. Hvis din forespørgsel indeholder oplysninger om forhold, som du mener skal beskyttes, eksempelvis om private forhold, bør du sende en sikker mail til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Når vi overfører og modtager følsom information, som for eksempel indberetning af klager til Forbrugerklagenævnet, omdirigerer vi vore brugere til en sikker server (GeoTrust certificeret kryptering), og du får en meddelelse om at forbindelsen er sikker i dit browservindue.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forpligtes til løbende at opfylde kravene til beskyttelse af privatlivets fred.

Sidst opdateret:   30. november 2009