På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Tillægsforsikringer

Artikel

Inden du køber en tillægsforsikring, er det en god ide at undersøge, hvad de forsikringer, du allerede har, dækker. Køber du en tillægsforsikring, så husk, at du har 14 dages fortrydelsesret.

Gå til indhold

Tillægsforsikringer

Når du køber tv, radio, computer og anden elektronik eller hårde hvidevarer, vil du ofte blive tilbudt at købe en tillægsforsikring.

Forsikringen vil ofte have en længere løbetid end den reklamationsret, du har efter loven eller den garanti, der muligvis er på varen. Den vil også ofte dække flere skader, end reklamationsret og en eventuel garanti gør.

Forsikring eller købelov

Opstår der en fejl på dine vare, mens der stadig er reklamationsret på den, dækker tillægsforsikringen ikke, hvis købelovens regler dækker.

Før du køber tillægsforsikring

I visse tilfælde vil din almindelige familieforsikring dække nogle af de samme skader, som tillægsforsikringen gør. Måske kan du købe en del af den ekstra dækning hos dit forsikringsselskab, hvis du har behovet.

Du kan også overveje, om du overhovedet har behov for mere sikkerhed, end loven allerede giver dig. Det kan fx være en vare, du ikke forventer at have i mange år, en vare der ikke er meget dyr, eller en vare hvor risikoen for skader er meget lille.

Omvendt kan en tillægsforsikring være værd at overveje, hvis varen fx bruges af børn, eller der er tale om et dyrt produkt.

Tjek forsikringen:

  • Dækker forsikringen de behov, du har?
  • Hvad tilbydes du i tilfælde af skader?
  • Er der undtagelser i forsikringsbetingelserne?
  • Hvad koster forsikringen, og hvad koster den forsikrede vare?
  • Dækker forsikringen kun den aktuelle vare og ikke, hvis varen ombyttes?

Forsikringsbetingelser på skrift

Få altid forsikringsbetingelserne på skrift. Du har krav på enten at få dem udleveret eller få dem tilsendt. Så kan du i ro og mag gå vilkårene igennem derhjemme og igen overveje, om du har brug for forsikringen, og om prisen er rimelig i forhold til varens pris.

14 dages fortrydelsesret

Du har altid 14 dages fortrydelsesret på denne type forsikring. Hvis du ved nærmere eftertanke ikke mener, at du har brug for forsikringen, kan du blot udnytte din fortrydelsesret.

Sælgers oplysningspligt

Når en forhandler vil sælge dig en tillægsforsikring, har han pligt til skriftligt at give dig en række oplysninger:

  • Vejledning om din ret til at få forsikringsbetingelserne på skrift
  • Vejledning om forsikringens dækning og løbetid
  • Vejledning om din mulige dækning af skader af andre forsikringer
  • Oplyse at du har 14 dages fortrydelsesret
  • Oplyse hvordan og hvor du klager
  • Oplyse om butikken modtager provision for at sælge forsikringen
Sidst opdateret:   3. februar 2012
 
 
Sælgeren har som udgangspunkt ét forsøg til at reparere din mobil, men der er undtagelser. Lær, hvad dine rettigheder er i forbindelse med reparation.

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Undgå ubehagelige overraskelser, når I køber studenterhuer
Læs vores råd og vejledning om, hvad I skal være opmærksomme på når i bestiller og modtager jeres studenterhuer.
10 gode råd om leje af feriehus
Når du skal leje et feriehus, er der flere ting, du selv kan gøre for at sikre, at ferien bliver, som du ønsker.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
6 gode råd hvis du er gravid og skal rejse med fly
Læs reglerne for, hvor langt henne du må være i din graviditet, når du skal rejse med fly.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.