Du skylder beløbet
Du skal overholde betalingsfristen, ellers betaler du for sent. Der kan løbe mange ekstra omkostninger på en regning, der betales for sent. Og det bliver rigtig dyrt, hvis sagen også går i retten, og du taber den.
Regningen er ikke betalt, fordi du ikke mener, at du skylder beløbet
Mener du ikke, at du skylder beløbet, fx fordi den leverede vare eller ydelse var mangelfuld, skal du i et brev meddele kreditor - altså den erhvervsdrivende, som du skylder penge - dette, samt forklare hvorfor du ikke mener, at du skylder pengene. Så må kreditor tage stilling til, om han vil opgive sagen, eller om han vil gå videre med den evt. helt til retten. Inden du beslutter dig for ikke at betale, bør du derfor søge råd hos en gratis retshjælp eller hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hotline på tlf. 70 13 13 30.
Du får du en regning for noget, du slet ikke har bestilt
Du skal som udgangspunkt ikke betale for varer og ydelser, du ikke har bestilt. Den, der hævder, at I har en aftale, skal bevise aftalen. Men du skal give besked om, at du ikke har bestilt varen eller ydelsen, for at sikre dig, at misforståelsen ikke resulterer i, at fakturaen - altså regningen - sendes til inkasso. Send et brev til den virksomhed, der har fremsendt regningen. Når du sender brevet, bør du sende brevet med indleveringsattest fra posthuset som dokumentation. En indleveringsattest er en kvittering for, at du har afleveret brevet. Husk også at gemme en kopi af brevet. Hvis regningen er sendt til inkasso, skal du sende et tilsvarende brev til inkassovirksomheden.
Du får en regning, du allerede har betalt
Du skal kunne bevise, at du har betalt fx ved at vise en kvittering. Det kommer bag på mange, at de skal gemme deres kvitteringer i flere år, hvis de vil undgå risikoen for at skulle betale den samme regning to gange. Hvis regningen er betalt via banken, kan et kontoudtog eller en udskrift fra netbank være tilstrækkelig dokumentation for betalingen.
Sidst opdateret:
17. september 2009