Du skal altid have et skriftligt varsel fra den erhvervsdrivende med en frist på ti dage til at betale, før gælden går til inkasso. Fristen regnes fra afsendelsen af varslet. Det skriftlige varsel vil meget ofte være i form af et rykkerbrev. Det skriftlige varsel kan være belagt med et gebyr på 100 kr. Hvis du betaler inden fristens udløb, vil der ikke løbe inkassoudgifter på ud over gebyret på 100 kr.
Læs mere om rykkere og rykkergebyrer
Ud over rykkergebyr har den erhvervsdrivende også ret til at kræve renter af det beløb, du skylder, hvis du betaler for sent.
Læs mere om renter ved for sen betaling
Inkassobureau eller advokat
Hvis inkassoforretningen overlades til et inkassobureau eller en advokat, skal de klart og tydeligt oplyse dig om, hvilken gæld der er tale om, og på hvis vegne de inddriver gælden. Firmaet må ikke gentage de inkassoskridt, den erhvervsdrivende allerede har taget. Det kan fx være at sende rykkere med gebyr, hvis det allerede er prøvet. Firmaet vil typisk prøve at få dig til at anerkende gælden og indgå et frivilligt forlig. Hvis du stadig ikke betaler og ikke vil anerkende gælden, må sagen gå videre til retten.
Personlig kontakt
Før en erhvervsdrivende eller en inkassovirksomhed tager personlig kontakt til dig som skyldner, skal du have et brev om din gæld. Brevet skal indeholde:
- Alle oplysninger, som er nødvendige for, at du kan vurdere, hvad du skylder, og hvem du skylder til.
- En frist for dig til at betale, hvad du skylder. Fristen skal være på mindst 10 dage, fra brevet er sendt.
- Hvor og hvornår inkassobesøget vil finde sted.
- Inkassovirksomhedens adresse og telefonnummer.
Det gælder for personlig kontakt
- Hvis du fortsat ikke har betalt din gæld efter, at din betalingsfrist er udløbet, må inkassovirksomheden tage personlig kontakt til dig.
- Hvis du ikke er hjemme på det tidspunkt, hvor inkassomedarbejderen kommer, skal du ikke have et nyt varsel, hvis du får besøg en anden dag.
- Inkassomedarbejderne må kun besøge dig hjemme og ikke fx på arbejdet eller i sportsklubben.
- Hvis du har en privat virksomhed, må inkassomedarbejderne dog også henvende sig på virksomhedens adresse.
- Inkassomedarbejderen skal straks legitimere sig med et legitimationskort udstedt af Rigspolitiet.
- Inkassovirksomheden skal handle i overensstemmelse med ”god inkassoskik” og medarbejdere må ikke udsætte nogen for skade, ulempe eller urimeligt pres.
- Du har ret til at afvise at tale med inkassomedarbejderen.
Hvis du ikke vil betale
Hvis du stadig ikke betaler og ikke vil anerkende gælden, må sagen gå videre til retten. Du risikerer også at blive indberettet til et kreditoplysningsbureau. Det er det, der i daglig tale hedder RKI eller Ribers.
Læs mere om registrering hos kreditoplysningsbureauer
Læs mere i Regninger - skal du betale?
Du betaler for inkasso
Hvis din gæld går videre til inkasso kan den erhvervsdrivende eller det inkassobureau, der inddriver gælden, forlange, at du som forbruger betaler de rimelige og relevante udgifter, der er forbundet med at inkassere din gæld. Hvor stort et beløb, der maksimalt kan opkræves, afhænger af gældens størrelse, og om der er tale om egeninkasso eller fremmedinkasso.
Se satserne for inkassoomkostninger i bekendtgørelsen om inddrivelsesomkostninger på retsinfo.dk
Flere oplysninger om inkasso
Reglerne om inkassovirksomhed finder du i inkassoloven og i inkassobekendtgørelsen.
Justitsministeriet har udstedt en bekendtgørelse, som bestemmer, hvor meget du kan komme til at betale i inkassoomkostninger. Se bekendtgørelsen om inddrivelsesomkostninger på retsinfo.dk.
Sidst opdateret:
21. februar 2011