På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Hvornår er du forbruger?

Artikel
Når du som privatperson handler i en butik, er dit køb et forbrugerkøb, og du er beskyttet af nogle særlige regler i købeloven. Disse regler sikrer fx, at du altid har to års reklamationsret.
Gå til indhold
Reglerne hjælper også med at fastslå, hvornår en vare kan kaldes mangelfuld, og hvad du så har ret til.

Forbrugerkøb

Reglerne for forbrugerkøb gælder kun, når du som privatperson køber en vare af en erhvervsdrivende. Det er fx et forbrugerkøb, når du går ind i en butik og køber en vare til dit hjem.

Ikke dårligere vilkår

I et forbrugerkøb kan man ikke aftale, at der gælder dårligere vilkår end dem, der står i loven. Det betyder, at du altid har mindst to års reklamationsret, og at eventuelle mangler ved varen skal bringes i orden af sælgeren uden udgift for dig. Reglerne gælder også for brugte varer og udstillingsmodeller.

Privatkøb eller handelskøb

Når du som privatperson handler med en anden privatperson, kaldes det privatkøb eller civilkøb. Det er fx et privatkøb, når du køber en brugt bil af din nabo.

Når du som erhvervsdrivende handler med en anden erhvervsdrivende, kaldes det handelskøb. Det er fx et handelskøb, når du køber varer hjem til din virksomhed.

I begge tilfælde gælder købeloven, men ikke de særlige forbrugerbeskyttende regler.

Den del af købeloven, der gælder for disse typer køb, kan fraviges efter aftale. Det betyder, at du godt kan aftale noget andet end det, der står i købeloven. Det kan fx være, at der kun er et års reklamationsret eller måske slet ikke nogen reklamationsret. Fx er det almindeligt, når du køber en brugt bil af en privatperson, at I aftaler, at den er købt som beset og uden reklamationsret.

Når der er tvivl

Du kan komme i tvivl om, hvorvidt dit køb er et forbrugerkøb eller et privatkøb, når du fx køber en vare på nettet eller hos en, der ikke driver en egentlig virksomhed. Det kan fx være hundehvalpen eller bilen, du tilsyneladende køber hos en privat forhandler.

Dit køb kan være et forbrugerkøb, og dermed dækket af købeloven, hvis sælgeren flere gange sælger den type varer. Det kan fx være hundeejeren, der flere gange avler hvalpe, med henblik på salg, eller mekanikeren, der opkøber biler, sætter dem i stand og sælger dem videre. Sælgeren kan godt blive betragtet som erhvervsdrivende, selvom der mest er tale om en hobbyvirksomhed. Sælgeren behøver altså ikke at have et CVR-nummer eller være momsregistreret. Det vil i sidste ende være en konkret vurdering af de samlede forhold, der afgør, om dit køb er et forbrugerkøb eller et privatkøb.

Sidst opdateret:   16. august 2012
 
 

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Før du klager til Forbrugerklagenævnet, skal du gøre dig klart, at der også kan være ulemper ved at starte en klagesag. Den økonomiske udgift er ikke høj, men der kan gå nogen tid, før klagesagen er afgjort, og du må normalt ikke bruge varen i mellemtiden.
Du skal blot udfylde nogle felter med information om varen eller tjenesteydelsen, og så vil du med det samme kunne se, om du har mulighed for at få behandlet klagen.
Hvis du allerede har en klagesag hos Forbrugerklagenævnet kan du logge ind med dit NemID eller brugerkonto og se, hvor langt din sag er i processen.
Firmatjek
På Firmatjek kan du søge på et elektronisk danmarkskort og se hvilke virksomheder, der ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser.
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.