På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Bon eller kvittering

Artikel
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Gå til indhold

Du skal altid gemme din bon i mindst to år, hvis du vil bevare dine rettigheder.

På bon eller kvittering skal der helst stå:

  • Varens navn eller art
  • Prisen
  • Købsdatoen
  • Butikkens navn
  • Eventuelle aftaler, fx ret til at fortryde købet

Du skal gemme bonen i de to år, der er reklamationsret på varen. Hvis du har fået en garanti, der gælder længere end to år, skal du gemme bon og garantibevis, så længe der er garanti på varen.

Gem bon og kvittering i to år

Du skal gemme kvittering eller bon, så længe der er reklamationsret på varen. Hvis du senere klager over fejl og mangler, har sælgeren ret til at forlange at se bevis for, at du har købt varen i butikken, hvornår det er sket, og hvad du har betalt. Det samme gælder, hvis du har aftalt, at du kunne fortryde købet, fx inden otte dage. Her er bonen dit bevis for, at du fortryder inden for den aftalte frist.

Varer købt på afbetaling og løbende leveringer

Hvis du har købt varen på afbetaling, eller hvis der er tale om noget, der bliver leveret løbende, fx et abonnement, skal du gemme dine kvitteringer i mindst tre år. Denne type betalinger er nemlig omfattet af forældelsesloven, og et krav forældes normalt først efter tre år. Hvis sælgeren hævder, at du ikke har betalt alle afdrag eller leverancer, skal du kunne bevise, at det faktisk er tilfældet. Hvis du ikke har gemt dine kvitteringer, risikerer du at skulle betale en gang til.

Garantibeviser

På garantibeviset skal der stå, hvad garantien omfatter, og hvor længe den løber. Der skal også stå, hvem der yder garantien.
Du skal gemme garantibeviset, så længe garantien løber.

Hvis kvittering eller bon er blevet væk

Hvis du ikke kan finde din bon eller kvittering, kan du muligvis dokumentere dit køb på anden måde. Det kan fx være en Dankortkvittering eller en kontoudskrift fra banken. Den type dokumentation kan kun bruges, hvis du kun har købt den aktuelle vare ved købet. Hvis du har købt flere ting, kan du ikke bevise, hvad de enkelte varer har kostet. Andre former for dokumentation kan fx være et byttemærke eller et garantibevis.

Ulæselige boner

Det sker, at skriften forsvinder fra en bon, eller at den bliver meget svær at læse. Det skyldes papirkvaliteten og trykmetoden. Det er forretningens ansvar, at bonen har en holdbarhed på mindst to år, men det kan være svært for forbrugeren at bevise, hvilken vare der er tale om, hvis bonen er ulæselig. Når du køber en dyr vare, der forventes at holde længe, kan du bede om en kvittering på almindeligt papir, eller du kan tage en kopi af bonen. Det kan spare dig for meget besvær senere.

Sidst opdateret:   16. august 2012
 
 

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.