På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Hvem skal bevise, hvad der er galt

Artikel

Hvis der er noget galt med den vare, du har købt, kan du risikere at blive uenig med sælgeren om, hvorvidt det er en mangel efter købeloven eller om du selv er skyld i skaden. I den situation gælder der særlige regler for, hvem der skal bevise, at der er tale om en mangel efter købelovens regler.

Gå til indhold

Det er som udgangspunkt dig som forbruger, der skal bevise, at fejlen ved varen er en mangel efter købeloven. I de første seks måneder efter leveringen gælder dog formodningsreglen.

Dette skal afklares: 

  • Er der overhovedet noget galt med varen
  • Skyldes det, der er galt, en oprindelig fejl ved varen
  • Lever varen op til det, der var aftalt

Bevisregler:

0-6 måneder: formodningsreglen gælder
6-24 måneder: forbrugeren skal bevise, at fejlen, der klages over, var til stede på leveringstidspunktet.

Formodningsreglen  0-6 måneder

Når en fejl eller mangel viser sig inden for de første seks måneder efter leveringen, gælder der efter købeloven en ”formodning” om, at fejlen eller årsagen til den allerede var til stede da varen blev leveret til forbrugeren. Denne regel kaldes ”formodningsreglen”. Du skal - som forbruger - derfor ikke bevise andet, end at varen har den fejl eller mangel, som du nu klager over.

Sælger undersøger varen

Når du klager, kan sælgeren undersøge varen, og hvis han derved finder ud af, at du selv er skyld i fejlen, kan han fx nægte at reparere, medmindre du selv betaler for det. Det kan fx være, at der er kommet sand i kameraet, cola i computeren, eller at opladeren har lidt overlast.

Sælgeren må kun afvise din klage, hvis det enten er åbenlyst eller meget sandsynligt, at du selv er skyld i skaden, og det er sælgeren, der skal sandsynliggøre, at det er tilfældet.

Hvis sælger afviser din klage

Hvis du ikke er enig i sælgerens vurdering, må du enten bevise, at manglen var til stede på leveringstidspunktet, eller du må overgive sagen til en klageinstans, fx Forbrugerklagenævnet. Hvis sælgeren har ret til at afvise klagen, er der ikke så meget mere at gøre. Så må du selv betale eller kassere varen.

Hvis sælgeren ikke har haft ret i at afvise klagen, kan han miste sin ret til at reparere eller ombytte varen. Det betyder, at du meget ofte vil have ret til at få dine penge igen, hvis det er det, du helst vil.

Forbrugerens bevisbyrde 6-24 måneder

I første omgang skal du bevise, at varen har en fejl eller mangel. I mange tilfælde vil det ikke være noget problem, da mange fejl og mangler nemt kan ses. Hvis der er tale om en såkaldt periodisk fejl, som kun optræder af og til, må du beskrive fejlen, og hvornår den opstår så godt som muligt.

Hvis varen ikke er som aftalt

Når du køber en vare og ikke aftaler, at den skal kunne noget specielt eller være egnet til et specielt formål, skal varen være sådan, som den type vare normalt er. Hvis du derimod er blevet lovet, at varen er egnet til noget specielt, som ikke er normalt for den type varer, skal du bevise, hvad sælgeren har lovet om varen. Det kan fx være, at uret er egnet til dykning.

Hvis sælgeren hævder, at du har accepteret, at varen ikke er som andre varer af samme type, er det derimod ham, der skal bevise, at du har accepteret dette ved købet. Det kan fx være en manglende dansk brugsanvisning til digitalkameraet.

Er fejlen dækket af købeloven?

Det, der skal afklares, er om fejlen eller årsagen til den var til stede på leveringstidspunktet. I mange tilfælde giver det sig selv, fordi det er åbenlyst, at der er tale om en fabrikationsfejl eller dårlige materialer. Det kan fx være barnevognen, der falmer, eller jakkens for, der skrider i sømmen.

Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt en fejl er dækket af købelovens reklamationsret, er det dig som forbruger, der skal bevise, at fejlen er dækket. Hvis du ikke kan bevise, at en fejl er dækket af købeloven, kan du undersøge, om et ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet, kan hjælpe dig.

Er fejlen dækket af en garanti?

Hvis der er givet en garanti på varen eller på den del, du klager over, er det altid garantigiver, der skal bevise at det, du klager over, ikke er dækket af garantien. I den situation skal du kun bevise, at der er noget galt med varen.

Sidst opdateret:   17. september 2009
 
 
Video: Bliv bedre til at prutte om prisen
Det kan være svært at vide, hvis du aldrig har prøvet det før. Her kommer forbrugernes egne bud på de bedste strategier.
Mobiltelefoner
Vil du vide mere om, hvad du bør være opmærksom på, når du køber og bruger din mobiltelefon? Temaet om mobiltelefoner hjælper dig på vej.
Rejse med kæledyr
Her kan du læse om, hvilke dyr der defineres som kæledyr, og hvilke regler, du skal kende, når du rejser med dem.
Der gælder særlige regler for det, der hedder pakkerejser. Nogle pakkerejser er sat sammen af bureauer, men du kan også selv sammensætte din rejse, så du er dækket af reglerne for pakkerejser.
Din oplysningspligt
Du har som erhvervsdrivende pligt til at give kunden en række oplysninger om din virksomhed, om varen og om kundens fortrydelsesret.
Video: Sådan handler du trygt på nettet i EU
I denne video får du en række gode råd til, hvordan du kan kigge webbutikkerne efter i sømmene, når du handler på nettet i EU.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.