Gå til resume Gå til indhold

Betalingskort og misbrug

Artikel

Det er som udgangspunkt udstederen af betalingskortet, der hæfter ved andres misbrug af dit betalingskort. Du kan dog i nogle tilfælde skulle betale en del af misbruget selv.

Gå til indhold

Ved et betalingskort forstås et hævekort, dankort, visakort eller lignende betalingsmiddel, som er knyttet til en bestemt bruger. Et sim-kort i en mobiltelefon er også et betalingskort.

Du hæfter for 1.100 kr.

Du hæfter selv med op til 1.100 kr., hvis PIN koden er benyttet - også selvom du ikke har oplyst koden til nogen. PIN koden er den personlige, hemmelige kode, der hører til kortet.
Dette beløb kan betragtes som den selvrisiko, der er ved at benytte det pågældende betalingsmiddel.

Du hæfter for 8.000 kr.

Du kan i særlige situationer komme til at hæfte med op til 8.000 kr. Der skelnes her mellem to situationer:

  • Den hvor der i forbindelse med misbruget er indtastet  PIN kode.
  • Den hvor der er anvendt en falsk underskrift (det kan f.eks. være tilfældet ved køb med brug af  ”fluesmækker”).

I første tilfælde hæfter du således med op til 8.000 kr., hvis udstederen af kortet kan godtgøre, at PIN koden er anvendt og:

  • du ikke har givet besked til udstederen snarest muligt efter, at du har opdaget, at andre har fået kendskab til koden
  • du selv har oplyst koden til den, der har misbrugt kortet
  • du har opført dig så uansvarligt, at man mener, at du selv har gjort misbruget muligt

I andet tilfælde hæfter du ligeledes med op til 8.000 kr., hvis der i forbindelse med misbruget er anvendt en falsk underskrift, og udstederen kan godtgøre:

  • at du ikke har givet besked til udstederen snarest muligt efter, at du har fundet ud af, at kortet er bortkommet
  • at du har opført dig så uansvarligt, at man mener, at du har gjort misbruget muligt

Du hæfter ubegrænset

Du hæfter ubegrænset, hvis udstederen godtgør, at du har givet PIN koden til misbrugeren, og du var eller burde være klar over, at dette ville indebære en risiko for misbrug. Denne situation opstår dog meget sjældent.

Udstederen af dit betalingskort hæfter for al misbrug, der er foretaget efter, du har givet besked til udstederen om, at kortet er bortkommet eller af andre grunde har ønsket kortet spærret.

Sidst opdateret:   7. februar 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.